den væksterligste Skog, langs de jevneste Elvedrag, og Prisene steg, og Hogstadbonden notertes i Hovedstadens Forretningsverden som værd sin Million.
Da saa Sønnen det fjerde Aaret kom hjem fra Mærkingen, tok Hogstadbonden ham med sig ind i det lille Kammers i Sommerstuen, slog ned Klaffen paa det gamle Skatol, trak de hemmelige Skuffer ut, gjennemgik Bankbøker og Kontrakter og sa saa tilsidst:
«Du lyt slutte med denna Mærkjinga naa Gut.»
Sønnen saa paa Faren. Denne sat en Stund ganske stille og ventet. Men da Sønnen ikke fik sig for at si nogen Ting, reiste Faren sig langsomt:
«Ska’ Du mærkje aat naaen, faar det væra aat mei.»
Knut blev sittende og stirre paa Far sin. Konkurrere med de store Handelshuse inde i Kristiania! Kjøpe Last og sælge til Utlandet!
«Ta er vaagsamt Spell det, Far,» sier han hen for sig.
Hogstadgubben laaser Skatollet igjen med en Smeld og tar Nøklen ut.
«Aa døm har længe nok delt Førtenesta med øss,» sier han kort. Blir saa staaende og se paa Sønnen.
«Naa?» spør han endelig.
«Aakken[1] ska’ staa før detté?» spør Sønnen om en Stund.
Faren tar den store Merskumspipe ned fra Væggen, stopper den forsigtig, tænder og røker en fire, fem stærke Drag.
«Du,» sier han.
Da endelig reiser Sønnen sig.
«Je tær itte paa mei det, je itte skjønner,» sier han fast og kort.
«Saa finns det andre,» svarer Faren like saa kort, tar langsomt i Klinken, lukker op og gaar.
Samme Høst etablertes der i Kristiania en ny Trælastforretning «Hogstad & Co.» med egen Dampsag og store Lastetomter.
- ↑ aakken: hvem.
