85
Erik Vangen stod fremved Disken hos Hans paa Bua.
Bagom ham trakterte Unggutter Brændevin; han selv havde en Pæglflaske i Lommen.
Hans paa Bua havde Forklæder fremme. Rosede Forklæder til to Mark Stykket. Jenter stod ved Siden og saa; men de skotted ikke bortpaa Erik Vangen.
„Dette ska Du tage,“ sagde Hans paa Bua. „Det klæder hende godt.“
Han saa fult bortpaa Erik Vangen.
Jenterne saa fremdeles ikke bortpaa de to.
Erik Vangen svared ikke. Lod, som om det aldrig var sagt.
Men bagom stod Tobias Bruen og et Par Unggutter til.
„Aakken hende?“ spurgte Tobias Bruen.
Hans paa Bua smilte.
„Skulde Du ha vidst det?“ sagde han.
Han saa bort paa Jenterne.
De lo forundrede og saa op.
„Nei, ingen taa dø,“ sagde han ærtende.
Da lo de alle. Men ingen saa paa Erik Vangen.
Tobias Bruen gik borttil, drog Brændevinsflasken frem og bød dem.
De holdt unda for sig med Hænderne.
„Nei fy,“ sagde de.
Da snudde Erik Vangen sig ligesæl og saa bortpaa Tobias Bruen. Saa smilte han, et Kameratskabets og den voksne Kars Smil.
Vendte sig atter fra dem og saa videre paa Forklæderne.
Hans paa Bua holdt et nyt op. Storblomstret, med sorte Silkeblomster paa brun Bund.
„Naa blir a gild,“ sagde han.
Erik Vangen drog paa Smilen saavidt. Blikket streifed Jenterne.
