FEMTE KAPITEL
Buskapen var alt kommen hjem fra Sæteren.
En hørte det dybe Kløkk af Bjælde ude paa Vangenjordet; Kjør og Ungfæ beited udover i Høstkjøligheden. En og anden Kvie drog med sabbende Klover og vuggende Hoved Jordet frem gjennem det myge, kjølige Høstgræs for at komme bort paa Vinterrugen, som alt var runden saftgrøn og fristende; men der, fremved Bækken, sad Knutsmarthe med Paak i Haand og tog imod, saa hver og en maatte snu, smaaspringende og ristende i Hornene, for efter en liden Stund at slaa sig til Ro mellem de andre og beite paa kristelig Vis.
Oppe i Sørberget ovenom Husene holdt Sauene og Kalvene til. Der gik de to og tre i Følge paa de grønskende Rabber, plukked med smaa faste Napp alt det, som lækkert var, aad fort med skjærende Tænder og smaabræged alt i et, mens de aad uden at løfte Hodet; saa drog de videre efter de andre; thi Sau er Sau; den maa altid holde Følge og Flokk. En og anden Vædde drev og jaged og stanged og dunked og gjorde Uro, hvor den kom; en Kalv stod strak med Mulen løftet og napped gulnende Aaspeløv af en Ungaasp fremved Skigarden.
Men længere op, hvor Løvskogen for Alvor be-
