Denne siden er ikke korrekturlest
12
slog sig paa Sjøen med et Plask og drog kvækkende ud paa det sorte, dybe, hvor Natskyggen faldt, — for at tage Land længer mod Syd og unda Ufreden.
Men Erik Vangen gik ung og likeglad videre, blystred og aksled sig frem med Skuldrene alt i ét gjennem den unge Kveldsluft, hvor Nattens Fugtighed nu begyndte at falde over Skogen og langs Sjøen i Forsommerdisen.
