83
skautede Jenter og sortklædte Gutter frem og ind fra alle Kanter, mens Gubber lagde Piber og Kort og rusled efter for at se paa.
I Sofaen i Storstuen paa Nedigaard sad Brud og Brudgom, begge med Hænder i Fang. Langs Væggene stod Stolrækker og Bænke; over den brede Dør, hvor Ungdommen nu stimled ind, holdt de malede trofaste Hænder fast; indom Døren sad Musiken; Thore Strand, Sønnen, vimsed ivrig omkring for at arrangere. Men Knut Strand og Siri, hans Hustru, sad paa Stole tilhøire for Brudeparret, han tæt og trygg, hun bevæget ventende.
Nu hugg Musiken i.
En liden Stund var ingen paa Gulvet; saa førte Brudgommen lindt Bruden frem. Hun saa ikke op; hun dansed med nedslagne Øine, kjendte sig bare som viljeløst ført mellem Per Nordigards stærke Hænder, kjendte Tøilugten af hans splinternye Klæder og den frodige Varme af hans Kropp. Og som hun svinged forsigtig rundt, alene med ham paa det store Gulv, jog lynsnare Minder fra fornemme Baller derinde i Byen gjennem hende og gled atter tilside, mens et ungt Ansigt, kjært fra mange lykkelige, lyse Stunder kom frem og forsvandt alt i ét. Og atter kjendte hun Per Nordigards stærke Tag omkring hende og den halvglemte Lugt af ferske Støvler og nye Klæder, blandet med stor dyrisk Varme af en ophedet Arbeidskropp.
Hun tænkte med en fælen Fornemmelse fremover mod det, som uundgaaeligt senere vilde
