82
dem spiller Sweits til en Daler Stikket. Der blir de staaende og se paa. Og Solen staar i den sene Sommerkveld med skraat gyldent Lys fra Graafjeld hidover, kaster kjølige Skygger mellem Husene og lyser op festligt, muntert Folk, som kniber Øinene sammen eller ser under den løftede Haand over til hverandre.
Det store Klirr af Talerkener og den travle Vandring med Mad holdt paa at stilne. Duften af stærkt Øl seg ud gjennem de aabne Døre; Jenter gik i travl Tjeneste til og fra for at rydde.
Over begge Gaarde drev Lugt af Tobak i Aftenvinden; Hunde fôr snusende omkring; skræmte Katte sad bag Stenheller undrende og varsomme; Gaardenes Skjærer og Kraaker sad længst nede paa Jordernes Skigarder og vaaged sig ikke frem til de kjendte Steder. Men overalt, i Kammerser og paa Laaver, i Drengestuen og Vinterstuen stod Senge opredt; thi hele Bygden skulde jo huses her i otte Dage mindst. Medét blev det stille mellem de talende Grupper. Nede fra Storstuen hørtes dybe Klunk af Kontrabas og levende Strøg af Feler. Et enkelt Horn gav kjølig Lyd indimellem; en Klarinett boltred sig skoglig mystisk henover alt det andet og døde i en lang, klagende Fløitetone fjernt fra Skogene.
Det var Storelvedalsmusiken, tolv Mand høi, som var kommen og nu stemte op i den ryddede Storstue paa Nedigaard.
Brudedansen skulde begynde. Og i det eventyrlige Solefald drog Klynge paa Klynge, hvid-
