79
under Latter og livlig Tale; jo nærmere en naaed Bryllupsgaarden, jo mere sortned det af Folk.
Nedigard og Nordigard stod i festlig Larm. Grindene mellem de to Gaarde var løftet af; Folk gik fra det ene til det andet. I de store Stuer sad Bordsætning efter Bordsætning og aad: udover Gaardsplads og mellem Husene sad Grupper og spilte Kort; Klynger saa paa; Klynger stod i Samtale; fremved Laavbroen og Staldtrævet sad de i tætte Rækker og røgte, gantedes og lo, mest Karfolk; Jenter gik Arm i Arm gruppevis forbi; men de skotted ikke bort til Karfolkene endnu; thi det var Førstedagsbryllup, og Solskinnet stod endnu dirrende i Sommerdis over Dalen.
Støttet let med sin udstrakte Arm mod den store Stige ved Gammelstuen stod Kund Strands Søn i Samtale med flere af Bygdens rigeste Bønder; venstre Haand førte med Bymands Vane Cigaren til og fra den stærkt røde Mund; Øine lyste graabrunt, lidt nærsynt bag Guldstangsbrillerne.
Der blev talt om Trælasthandel i Kristiania. Den unge Mand forklarede med spillende Øine og livlig Bevægelse om de uhyre Formuer, som de store Trælasthandlere derinde aarvisst tjente paa Trælastens Forædling og det direkte Salg til Udlandet. Bønderne lytted lystne dertil.
«Ja er det itte forgæli,» sagde Braasetten.
«Du kan saa seje,» svared Bergsetten.
Lars Nordigard tog Piben af Munden og mente langsomt paa det, at sligt var harmeligt; men
