122
Sæt en dygtig Fagmand ved Siden af Deres
Søn i Forretningen. Det vil De faa Glæde af.»
Knut Strand stansed.
«Seier Bankchefen det?» sagde han.
«Ja det siger jeg.» Bankchefen var alvorlig.
«Aakken skulde det væra da?» spørger Knut Strand.
«Aa en eller anden, som var grundig kjendt med Forholdene baade her paa Pladsen og i Udlandet,» svared Bankchefen.
«Bymand da vel?» spurgte Knut Strand.
«Ja, naturligvis.» Saa kunde Deres Søn greie Handelen med Oplandet.»
Knut Strand stod en Stund. Der steg stor Magt op i hans Ansigt.
«Aa nei — vi faar greie os sjøl,» sagde han.
«Ja, ja!» Bankchefen rakte sin Haand frem til Farvel. «Pengene skal De faa.»
«Det var bra det.» — Knut Strand gik.
Otte Dage senere modtog Thore Strand de to Hundrede Tusen Kroner, og Knut Strand reiste hjem til de stille Dale.
SJETTE KAPITEL.
Ingeborg Nordigard blev for hver Dag, som gik, mere og mere underlig. Manden, Per Nordigard og Nedigaardsfolket talte meget sammen om dette og vidste ikke sin arme Raad.
Hjemme i Gaardens Stell gjorde hun lidet, og det vesle, hun gjorde, blev mere til Ugagn end
