102
pagni derinde i Kristiania og dets Udsalg i en af de store Verdensbyer midt i Udlandets pulserende Trælastcentrum.
Bønderne sad tause og beundrende rundt omkring Bordet; de klødde sig i Hoderne, saa paa Tallene, lystne men yderst tvilraadige. Thi den Sum, som Foretagendet udkrævede, dreiede sig om henved en Million Kroner og hver Part var sat til 50 000 Kroner.
«Det var myy Penger detta,» sagde Haarsetten.
«Ja det er naae anna hel den Gaangen, vi gjorde Veien,» siger Knut Strand ubarmhjertig.
«Ja, Du kan saa seie,» siger Lars Nordigard.
«Men itte trur je dø var hjertauere den Gaangen,» haaner Knut Strand. «Men det er det saammaa,» siger han. «Tar dø en halv Million ihop, saa tar je den andre halve alene».
Der blev huggende stille. Mændene saa lamslagne paa hverandre.
Endelig begyndte de at give Lyd fra sig.
«Ja, ja», sagde Løssetten.
«Ja», sagde han. Han saa ned paa sin Haand, som laa paa Knæet.
Braasetten kræmted og saa paa Knut Strand.
«Ja, Du vet, att naar Du — ja ja!» sagde han, han skotted fra Siden bort paa Høyen.
Brugubben flytted sig paa Stolen. Hænderne hang i Fang, tvilraadige; han saa op paa Knut Strand fra Siden med løftede Bryn.
«Du tar en halv Million Du for din Del da?» spørger han.
