og vanærende Beskyldninger, lige saa vel som Nid, oprindelig har været Fredløshedssag, og først i sednere Tid efterhaanden er gaaede over til, paa samme Maade som de ringere Legemsfornærmelser, at kunne afsones med fuld Ret. G. L. 138 siger ligefrem, at ýki og fjølmæli lige saa vel som níð medfører Fredløshed, og B. R. 33 siger, at Skjeldsordet „ragr“ medfører Fredløshed. Men netop dette Skjeldsord (eller det ensbetydende „sannsordinn“) anføres i F. L. X. 35 som Fuldrets-Ord, og de ganske tilsvarende skjeldsord belægges i G. L. 138 med Fredløshed, medens de i samme Lovs Kap. 196 betegnes som Fuldrets-Ord, dog med Tillægget: þar má hann ok vega um (jfr. Kap. 195, hvor det samme siges om en enkelt fuldrets Legemsfornærmelse). Sandsynligvis har den gamle Regel i Gulatingslagen holdt sig længst, og for enkelte af de groveste Skjeldsord er Retten til øjeblikkelig Hævn bleven opretholdt, medens Retten til Hævn for Æresfomærmelser iøvrigt overalt er bortfalden.[1] Jfr. den isl. Grág. Vígslóði Kap. 107 (Stadh.), der netop for disse selvsamme Skjeldsord har en lignende Regel. – Om Halvrets-Ord taler Gulatingsloven ikke, og Frostatingsloven kun paa et enkelt sted (X. 35 jfr. B. R. 162); men den store Overensstemmelse mellem Lovenes Opregning af Fuldrets-Ord gjør det antageligt, at alle andre Ukvemsord alene har været anseede med Halvrets Bod. Hvorledes Forholdet har været i ældre Tider, medens Fuldrets Ord virkelig paadrog Fornærmeren Fredløshed, kan vi ikke afgjøre.[2]
Den, der vilde paatale Skjeldsord, maatte strax skyde til Vidne derpaa, G. L. 196, F. L. X. 35. B. R. 36 foreskriver endog, at den Fornærmede skal paatale Sagen samme Dag, da den ellers præskriberes. Besvarede den Fornærmede Skjeldsord med Skjeldsord (geyjast), ansaaes det ene Ord for at hævne det andet. – Efter Gulatingsloven synes For-
- ↑ Jfr. Keysers Efterladte Skr. II. 1. S. 379. Bestemmelsen i Haakon Haakonssøns Rb. 1260, F. L. Indl. 6, gjælder dog aabenbart alene Fuldrets-Fornærmelser paa Legeme.
- ↑ Den isl. Grág. Vígsl. Kap. 106 (Stadh.) forklarer Halvrettes-Ord som tvetydige Udladelser: þat orð, er fœra má til hvárstveggja góðs ok ills.
