alene fuld Ret til den fornærmede Ægtemand, Fæstemand eller Giftningsmand efter deres Stand. – Dog synes Lejermaal med anden Mands Hustru at have været behandlet strengere. Gulatingsloven nævner det ikke udtrykkelig; men F. L. V. 25 (gl. L. II. S. 505) og B. R. 122 jfr. Hkb. 38 foreskriver tredobbelt Ret til Ægtemanden, og B. K. R. (II.) 12[1] anordner for Hor en egen Beregningsmaade for Bøderne, der ligner Mandeboden. – For Lejermaal med Nogens Fæstekvinde skulde der bødes fuld Ret saavel til hendes Giftningsmand som til hendes Fæstemand, forudsat at denne ikke havde brudt Fæstemaalet; havde Fæstemanden selv før Brylluppet legemlig Omgang med sin Fæstekvinde, maatte han bøde til hendes Giftningsmand. For Lejermaal med andre ugifte Kvinder skulde alene bødes fuld Ret til Giftningsmanden[2]. Paa denne Maade kunde saaledes det uægte Barn komme til at tage Bøder af sin egen Fader for hans Lejermaal med Moderen, hvilke Bøder da den nærmeste Mødrenefrænde oppebar paa Barnets Vegne; havde derimod nogen Anden Samleje med Kvinden, skulde Faderen til hendes uægte Barn, som dettes Værge, oppebære Boden, se G. L. 51 jfr. 201 og 197; F. L. III. 13, XI. 1, 12 og 17[3]; B. R. 68, 125, 126 og 129.
- ↑ Nú er kona legin, þá er sú dýrst at rétti, er á ser bónda; lifir faðir hennar ok sonr sá, er hon átti med øðrum manni; hon er tólf marka kona at rétti: hlýtr bóndi hennar 6 merkr, en faðir hennar 3 merkr ok sonr hennar 3 merkr, sá er hon átti með øðrum manni. Slíkt hlýtr maðr á fester-konu sinni, ok 6 merkr. Gjafar eru þrjár á kvennlegri: sex-aura-gjøf ok þriggja-aura- ok hálfs-annars-eyris-gjøf; hverfa hinar mestu tvær í faðerni, en hin minsta ein í móðerni, ok taki hinn nánasti við.
- ↑ F. L. III. 13: Ef maðr legst með festar-konu sinni, þá gjaldi hann nánasta nið fullrétti. – X. 38: Einn maðr skal taka rétt á frjálsri konu hverri, nema á festarkonu manns; þar skal faðir taka ok festarmaðr slíkan, sem hverr er borinn til. – XI. 12: Maðr hverr á fullrétti á festarkonu sinni jafnt sem eiginkona svá lengi, sem skilt er (12 Maaneder efter Fæstemaalet). En ef hon sitr heima á faður fleti eða bróður, þá eigu þeir ok fullrétti á henni sem festar-maðr hennar.
- ↑ F. L. XI. 17: Ef frændr vilja eigi gefa gaum at þeim konum, er þeir eigu fyrir at hyggja, ok fá þær sjálfar sér atvinnu, þær skulu ráða svá sínu ráði, sem þær vilja. En þar skal eigi frændr engan rétt á þvi eiga, nema hon liggi með manni; þá skal nánasti niðr taka rétt á henni,
