Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 2.djvu/86

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Ifølge F. L. IV. 12, 17, 18[1] og 49 skulde tillige, hvor Fornærmelsen var forbunden med en særlig krænkende Behandling, erlægges en særlig Bod for den dermed udviste Avind (øfundarbót), hvilken udgjorde en Fjerdedel af den Fornærmedes personlige Ret. – Gulatingsloven anvender ikke Avindsboden for Fornærmelser paa Person.

Frostatingsloven foreskriver derhos i flere Tilfælde ogsaa for Afhug og Saar Erlæggelse af den Fornærmedes Ret ved Siden af Saarbøderne. Dette er navnlig Tilfældet ved visse Afhug og betydeligere Saar (úvænishøgg), hvor, som det synes, Fredløsheden længere har holdt sig i virkelig Brug (F. L. IV. 19,[2] 42 og 45), men forekommer ogsaa for ringere Legemsbeskadigelser (F. L. IV. 16 og 17). – Noget tilsvarende findes heller ikke i Gulatingsloven, jfr. dog 138, der i Drabstilfælde henfører det til „misvíg“, hvorfor skulde bødes fuld Ret til Arvingerne (foruden Mandeboden), naar den Døde var slagen med „øfundarhøgg“. – Sandsynligvis er dette alene en forsvindende Levning af ældre Regler. Det er i sig selv sandsynligt at Saarbøderne, ved hvis Bestemmelse Loven er gaaet i saa stor Detalj, ogsaa har indesluttet alt, hvad der skulde bødes til den Fornærmede; og

  1. F. L. IV. 17: Ef maðr hrindr manni á kaf heiptugri hendi. þá skal hánum bœta hálfrétti; en ef hann skeinist í kafi, þá skal bœta hánum sárbótum ok læknisfé ok fullrétti ok løgbaugum konungi. En ef maðr sitr á borti ok gengr hann þurfta sinna, ok hrindr maðr hánum á kaf heiptugri hendi, þá skal fullrétti uppi ok øfundarbót; en ef hann skeinist í kafi, þá er slíkt, sem áðr var uppsagt, sárbœtr ok læknisfé ok fullrétti ok løgbaug konungi. Slíkt hit sama liggr ok við, ef maðr hnykkir manni af rúmi, eða ef hann hæli. – 18: Ef maðr hrindr manni frá sér heiptugri hendi, þá skal þar hálfrétti uppi; en ef maðr hnykkir bæði til sín ok frá sér, þá er fullrétti uppi; en ef maðr fellir mann, ok verðr hann berr at baki, þá skal bœta hánum øfundarbót ok fullrétti ok konungi baugi.
  2. F. L. IV. 19: Um ákastan alla heiptugri hendi, þá er hálfrétti uppi, ef eigi kemr blóð út; en ef blóð kemr út, þá skulu uppi sárbœtr ok læknisfé ok løgbaug konungi. En ef maðr lýstr mann úvænishegg með øxar-hamri ok høggr eptir síðan, sá er útlagr ok kaupi sik fimtán mørkum úr skógi, ok fullrétti ok sárbótum ok læknisfé ok lagbaugi konungi. – Ogsaa isl. Grág. Vígsl. Kap. 111 (Reg.) stiller úvænishøgg i Modsætning saavel til Saar som til Lemlæstelser.