skulde der bødes en Øre for hver operation (granbragðs-eyrir), og ligesaa en Øre for hvert Ben, som maatte tages ud (beingjøld, G. L. 185; F. L. IV. 49; B. R. 41). For Saar i Ansigtet, og som ikke kunde skjules ved Klæder eller Haar, skulde erlægges en egen Tillægsbod (áljóts-eyrir, F. L. IV. 45), efter uvillige Mænds Skjøn, (jfr. J. L. III. 29 og Chr. V. L. 6–7–6). – For Afhug var der sat en bestemt Text paa hvert Lem. De større Lemlæstelser (meiðing) stod i en Klasse for sig selv: Efter G. L. 179 skulde Berøvelse af Haand, Fod eller Øje bødes med halv, og Afhug af baade Hænder og Fødder med fuld Mandebod; „ti Manden er da værre levende end død“. Ogsaa F. L. V. 32 (gl. L. II. S. 506) sætter fuld Mandebod for at hugge baade Hænder og Fødder af Nogen (heimnár); jfr. IV. 42–44, der belægger Afhug i Almindelighed saavelsom Gilding, Udskjæring af Tungen og Udstikning af Øjnene med samme Fredløshed som Drab. For disse sidste Slags Lemlæstelser sætter Loven tillige Fredløshed for de 2 Medhjælpere, som har holdt den Mishandlede under Lemlæstelsen; medens den, som holdt Offeret ved andre Afhug, overensstemmende med den almindelige Regel, alene skulde erlægge halv Bod (jfr. ovenfor S. 57–58). – Hvor Nogen var berøvet Synet, foreskriver F. L. IV. 44, at Gjerningsmændene, om de vil erholde sin Fred igjen, skal forsørge den Blindede med en Gaard paa 2 Heste. 12 Kjør og 3 Trælle, og, hvis nogen af disse maatte dø, tvende Gange skalle nyt. At derhos ogsaa maatte erlægges fuld Mandebod og Kosthold samt Bod til Kongen, er en Selvfølge.
Lægelønnen var efter F. L. IV. 12 og 49, B. R. 41, en Øre om Maaneden, og Kostholdet 2 Maanedsmad (Løber) af Mel og lige saa meget af Smør for hver Maaned, indtil der kommer Skorpe paa Saaret, hvilket, som før bemærket, afgjør, om Gjerningen bliver at anse som Saar, eller at behandle som Drab. – Efter G. L. 185 udgjorde Kostholdet kun 1 Maanedsmad af hver Sort, og Lægelønnens Størrelse er ikke lovbestemt.
For tørre Hug og Slag skulde Gjerningsmanden bøde til den Fornærmede, efter Fornærmelsens Beskaffenhed, fuld eller halv Ret, og til Kongen en enkelt Baug (= 12 Ører); G. L. 190–195; F. L. IV. 17–21.
