der i Almindelighed forbyder Kongens Ombudsmand at paatale Fornærmelser mod Private, med mindre de er af groveste Art, og derhos heimiliskviðar-vitni haves; medens dog Kongen ogsaa for mindre Fornærmelser skal have sine Bøder, saasnart den Fornærmede paataler dem, om han end bagefter forliger eller opgiver Sagen. Heller ikke indeholder M. L. nogen Bødebestemmelse mod ulovlig Forligelse, undtagen i Tyvssager, IX. 3, der ligefrem er taget af G. L. 256.
Ombudsmændenes Pligt at efterspore og paagribe Ugjerningsmænd, og Bøndernes Skyldighed at bistaa dem heri, hvilken allerede indskjærpes af Haakon Haakonssøn, F. L. Indl. 12, fremhæves gjentagende, se Rb. 28 Aug. 1315, Chr. IV. L. III. 6.
En almindelig Præskription for Paatalen af Forbrydelser synes efter F. L. IV. 54[1] at være indtraadt, naar 12 Maaneder var forledne fra den Tid, den Paataleberettigede fik Kundskab om Forbrydelsen; en lignende Regel er vistnok indeholdt i Bestemmelsen i G. L. 57 jfr. 136: at alle Edfald skel være paatalte inden et Aar. – Var derimod Fredløsheden allerede indtraadt, bestemte F. L. III. 24, J. K. R. 62, hvad vistnok har gjældt som almindelig Regel, at Angjældende, som paastod at have faaet sin Fred tilbage, i 10 Aar maatte svare til sine Vidner, og først efter denne Tids Forløb kunde paastaa Ansvaret præskriberet[2].
Strafansvaret bortfaldt ikke ved Gjerningsmandens Død, men det var hans Arvings Sag at frigjøre ham for sigtelsen (halda eiði uppi). Jfr. F. L. V. 19. Arvingen kunde imidlertid
- ↑ Ef sá er eigi á hinn fyrsta þingi (er eptirmælandi er réttr), þá skal mánaðar frest (hafa) at því máli, síðan er eptirmælandi spyrr, ok sé þat hit fyrsta þing. … Hann skal njóta þar vitnis síns alls, sem hann væri á fyrsta ørvarþingi, ok svá hinn vernar, fyrir því at engi maðr má spilla á þeim mánaði annars manns máli, á frá því er hann spyrr. En ef hann dular, er fyrir søk er, leiði fram vátta tvá á þingi, at hann spurði eigi fyrr … En hinn eigi fyrirfarit máli sínu at heldr, er sókn á; sœki sem fyrr var upptalt, ok hafi sótt innan 12 mánaða, ef hann er innanlands, elligar fyrirfarit máli sínu.
- ↑ Jfr. v. Amira, Das Vollstreckungsverfahren S. 59–60.
