Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 2.djvu/51

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

han kunde betale sine Bøder. For Legemsbeskadigelser skulde der udredes Saarbøder og Lægeløn af hans Gods men intet til Kongen. Noget tilsvarende til Bestemmelserne i G. L. 164 og F. L. IV. 31 findes ikke i M. L., da Henvisningen i IV. 3 (at Drab paa Forældre, Barn eller Syskende er Ubødesag, „hvis det ikke er rasende Mands Værk“) alene har Hensyn til den almindelige Regel i Art. 9; jfr. G. L. 32.

3. Børn var ansvarsfrie i Gulatingslagen indtil sit 12te Aar og i Frostatingslagen til sit 8de Aar. Indtil den Tid stod Faderen til Ansvar for deres Handlinger (ábyrgjast verk barnsins, hvilket dog ikke kan være at forstaa om andet end Erstatningsansvaret), ligesom Barnet heller ikke tog Ret for Fornærmelser, begaaede mod det. Derfra og til sit 15de Aar var Barnet Halvrettesmand: gav og modtog halve Bøder (G. L. 190; F. L. IV. 34 og 36[1]; B. R. 48, 49, 51 jfr. 97). – Skade paa Gods, som gjordes af Umyndige, skulde alene erstattes halvt (jfr. G. L. 97 og 99). For Tyveri af en Umyndig skulde efter G. L. 259 alene gives Erstatning; efter B. R. 116 skulde derimod Børn mellem 8 og 15 Aar svare halve Tyvsbøder. Den umyndige Drabsmand skulde efter de citerede Lovsteder jfr. G. L. 159 føres ud af Landet inden 5 Dage men beholde sit Gods. Med Fuldmyndighedsterminen, det 15de Aar, indtraadte ogsaa den fulde Ansvarlighed. – Ved M. L. V. 22 blev Myndighedsterminen forlænget til det 20de Aar, men ved Rb. 1280 Art. 9 bestemtes, at den kriminelle Lagalder saavelsom Vidnedygtigheden fremdeles skulde indtræde ved det 15de Aar. Den nye Lov bestemmer iøvrigt intet særskilt om Ansvaret for de Umyndiges Handlinger, uden for saa vidt IX. 7 gjentager Budet i G. L. 259, at den umyndige Tyv alene skal svare Erstatning men intet bede til Kongen, jfr. ogsaa M. L. VII. 27. Meningen har dog

  1. G. L. 190: Umagi engi skal rétt taka ok engan gjalda, áðr en hann sé 12 vetra gamall; þá er hann hálfréttis-maðr hvárutveggja til hann er 15 vetra. – F. L. IV. 36: Faðir ábyrgist verk barns síns, til þess er þat er 8 vetra gamalt; en 8 vetra gamall maðr skal taka hálfrétti ok svá bœta til þess hann er 15 vetra gamall. Svá ok ef úmagi spillir fé manns, þá gjaldi hann hálfum gjøldum eða sveri lýrittar-eið, ef mál er svá mikit, at lýrittar-eiðr kemr til.