fuldt ud, G. L. 99 og 100; F. L. XIII. 12. – M. L. VII. 27 (Kilde til Lovb. 6–19–3 og 12) bestemmer, at man ikke er ansvarlig for den Skade, som kommer af den Ild, som man har i sit Hus (de saakaldte 3 lovlige Arnesteds-Ilde: i Vaaningshus, Bryggerhus og Badstue), med mindre man bor som Lejlænding paa anden Mands Jord, i hvilket Tilfælde naturligvis Regelen om Lejlændingers Ansvar kom til Anvendelse saaledes, at Lejlændingen skulde skaffe de fornødne Materialier til nye Huse, men Jorddrotten bekoste deres Opførelse (jfr. G. L. 73, F. L. XIII. 2). For Skade, som kom af Ild, man benyttede udenfor sit Hus (útburðar-elðr), skulde man derimod altid give fuld Erstatning, men ingen Bøder. Viste nogen voxen Mand et Barn efter Ild, var han ansvarlig for den Skade, som deraf kunde komme.
Angaaende Uagtsomhed med Ild i Byerne indeholdes temmelig udførlige Politiforskrifter i Bylovene. Allerede B. R. 130 og 131 forbyder at bære Ild utildækket over Gaden og paalægger den, i hvis Hus der opkommer Ild, saa at Luen slaar ud gjennem Ljoren, en Bod af 9 Ører, selv om den ikke udbreder sig videre. B. L. VI. 9 og 10 foreskriver, at ingen Ovne eller Ildhus eller Bryggerpander (ketilgarðr) maa benyttes, forinden de af Gjaldkeren og Raadmændene er besigtede og fundne forsvarlige, og at Badstuer, Bagerovne og Smedjer alene maa anlægges paa de Steder, som Gjaldkeren og Raadmændene med Kongens Bifald bestemmer. Ild skulde altid forvares enten i Lykter eller Lamper eller i Kulbækkener af Sten eller Metal. Ilden skulde overalt slukkes, naar der var ringet til Ildslukning, og maatte ikke tændes, for der var ringet til ottesang om Morgenen. Hvo, som slukkede sednere eller tændte den tidligere uden Nødvendighed, saavelsom hvo der til nogen Tid bar utildækket Ild ude, eller gjorde Ild op paa Tomter eller Gader eller Brygger eller ude i Gaardene eller paa Almenningerne, med mindre det var for at bræde sit Hus eller Skib eller brænde Ligstraa, var brødig 1 Mark til Kongen. Opstod der Ildsvaade af Nogens Uforsigtighed, saaat en Fjerding af Byen brændte op, skulde den Skyldige bøde 10 Mark til Kongen for hver Fjerding som ved hans Uforsigtighed var opbrændt, og Erstatning til de Skadelidende efter lovlig Dom.
