Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 2.djvu/48

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

unødig. Naar saaledes 2 Mænd huggede Tømmer, og den enes Øxe for af Skaftet og dræbte den anden, skulde der alene bødes fjerdedels Mandebod til den dræbtes Arvinger. Men hvis Nogen dræbte en Anden ved at skyde eller kaste over Hus eller Plankeværk, maatte han bøde halv Mandebod. Den nye Lov bestemmer tillige, at det ikke skal ansees for Vaade, om Nogen slaar eller hugger efter En og rammer en Anden, da han jo i ethvert Fald vilde gjøre Skade. Men hvor Nogen frivillig indlod sig i Bryden eller Leg, fik hver passe sig selv, og ingen Bod kunde kræves, naar blot den, som skadede den Anden, gjorde sin Ed paa, at det skede mod hans Vilje. Jfr. Chr. V. Lovb. 6–11–3 til 6. For Skade, som Nogen fik af anden Mands Gildre eller Selvskud i Udmarken, som var bekjendtgjort ved Kirke eller paa Tinge, skulde efter M. L. VII. 58 ikke bødes. Var det derimod ikke lovlig bekjendtgjort, skulde den, som udlagde Gildret, hvis Nogen deraf fik Bane, bøde 5 Mark til den Dræbtes Arving, og for anden Legemsskade Saarbøder efter 6 Mænds Dom.

Samtlige Love foreskriver derhos ubetinget Arveløshed for den, som dræber sin Arvelader, selv om det er ganske utilregneligt; „heller skal Kongen tage Arven end han“, G. L. 164; F. L. IV. 31 og VIII. 14; M. L. V. 9.

Naar G. L. 130 sætter 3 Marks Bod til Kongen for den Forsørgelsespligtige, som viser den Trængende fra sig og lader ham omkomme af Hjælpeløshed, da er dette ikke opfattet som egentlig uagtsom Drab, men som en modvillig Forsømmelse af Forsørgelsespligten, jfr. Kap. 70, der sætter samme Bod for den, der lader den Trængende gaa om at tigge. M. L. V. 22, jfr. F. L. IX. 25, forandrer imidlertid dette saaledes, at den Forsørgelsespligtige, hvis den Trængende omkommer, skal bøde fuld Mandebod saavelsom Tegngilde, medens Straffen for at lade ham gaa og tigge i Kap. 15 sættes til 6 Ører. Derimod behandler G. L. 100, det som uagtsomt Drab naar de, der var forpligtede til at forlade Herberge (sáluhús) og give Rum for Andre, vægrer sig derved, og de Andre som Følge heraf omkommer.

Uagtsom Skadetilføjelse paa Gods medførte aldrig Bøder men kun Erstatning. Uagtsom Ildspaasættelse skulde erstattes