Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 2.djvu/436

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Skulde og Forseelserne saa grove befindes, at derpaa Livsstraf billigen burde at følge, skal imod den Skyldige lovlig Proces anstilles efter Krigsartiklerne; særdeles skal iagttages udi Fejdetid, at saadanne Forseelser ikke bliver ustraffet; og Lensmændene skal gjøre Officererne al mulig Hjælp, saa at de skyldige paagribes og for Krigsretten eller Landsloven efter Sagens Beskaffenhed forestilles kan“. – Frederik d. 3djes Skibsartikler 1 Juni 1657 § 18 jfr. 22, 37, 57 og 99 gjentager de ældre Bestemmelser om Skibsret hver Mandag, og befaler at holde Protokol i Retten.

Saaledes havde man faaet en fuldstændig Militær-Jurisdiktion saavel for Landvæbningen som for Søetaten, og saavel for det udskrevne som for det hvervede Mandskab. At Jurisdiktionen til Orlogs maatte uddanne sig tidligere og antage et fastere Præg end tillands laa i Sagens Natur. – Den hele Ordning har udviklet sig ved Omstændighedernes Magt, og Forskrifterne er derfor længe holdte i en ganske ubestemt Form. De Befalendes Myndighed til at refse paa Stedet og den egentlige Dommer-Myndighed er slaaede sammen, og nogen bestemt Grænse mellem militær og civil Jurisdiktion kommer først ved Midten af det 17de Aarh. tilsyne. – Det er idethele tydske Forbilleder, hvorefter den militære Ret har udviklet sig, og som over Danmark er overførte til Norge, og det er vistnok fornemmelig Trediveaarskrigens Erfaringer, der i denne som i saa mange andre Henseender har været virksomme.

Ved Provisionalordinansen af 4 Novbr. 1660 Art. 3 og 4. jfr. Adelens Priv. 24 Juni 1661 § 13, blev det bestemt, at Krigskollegiet skulde forrette som militær Overdomstol, og uden Persons og Stands Anseelse over alle de i vor Krigstjeneste sig befindende Personer, og i alle Krigssager, der enten a prima instantia eller per appellationem henhører under en Overkrigsrets Jurisdiktion. Det skulde dømme in criminalibus og i alle Sager, som Liv og Ære angaar, udi den militære Stand, saaledes at, om en Adelsmand, Gejstlig, Borger eller Bonde har at klage over en militær Person, skal saadant komme for Krigsraadet; derimod naar nogen militær Person har noget at klage over Nogen af anden Stand, skal saadant ske for andre kompetente Retter. Udi Sager af