Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 2.djvu/435

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

indenlandsk Milits for Danmark, blev det ved Krigsartiklerne af 17 Decbr. 1615 (Ny D. Mag II. S. 151 fgg.) bestemt, at Obersten ved hvert Regiment tilligemed saa mange Kaptejner, som dygtige er og næst boende, skal holde Krigsret paa belejlig Tid og Sted, Sager at høre og Dom at afsige. Tvivlagtige Sager, saavelsom Sager mellem Øversten og hans undergivne Kaptejner, skulde dog ikke foretages for Krigsretten, men forelægges Kongen selv. For civile Forseelser skulde den civile Øvrighed have Ret til at lade Soldaterne fængsle, men skulde strax give det tilkjende for hans Kaptejn, og Sagen forfølges ved Krigsretten, hvor enhver Sag, der vedkom Krigsfolkets Liv eller Ære, skulde behandles. Men in forensibus negotiis, naar nogen Knegt beskyldes af en, som ikke er under Regimentet, for Arvtrætter, Jordtrætter, Gjæld, Løfter, Brev eller Segl og andet sligt, skal Sagen behandles til Heredsting eller Landsting, og Knegtene forpligtede være der at svare og lide Dom. Hvis Nogen begjærede Vidnesbyrd af Krigsfolkene, skulde Kaptejnerne strax sammenkalde de næst omliggende Soldater, i det ringeste 50, og i deres Nærværelse lade forhøre Vidnesbyrd og dem indgive; dog aldrig uden begge Parterne eller deres Fuldmægtige der er tilstede.

I Norge synes derimod den udskrevne Landmilits ikke at være bleven undergiven militær Jurisdiktion før det ved kgl. Befaling til Statholder Hannibal Sehested af 13 Juli 1646 blev fastsat, at „de udskrevne Soldater herefter skal svare og tiltales for Krigsrstten og ikke, som hidindtil skeet er, for Landretten“. – Ved den norske Adels Privilegier af 1 Jan. 1649 § 8 blev det videre bestemt, at „Soldaterne, saa længe de er paa nogen Mønstring eller udi nogen Garnison, i almindelig skal svare efter Krigsartiklerne til hvis Forseelser, som de kunde begaa; men hjemme udi Bygden hos dennem selver at straffes og stande til Rette efter Landsloven“. Ved Fr. om Landmilitien af 5 Maj 1653 § 3 blev det yderligere indskjærpet, at Soldaterne for sine Forbrydelser „enten efter militærisk Vis med Exekution ved Pæl, Hest ener Gadeløb tilbørligen straffes, eller efter Landsloven et eller to Aar dømmes udi Jern paa Bremerholm. – – –