han skal straffes, efter som Gaardsretten indeholder, ved Livet“. – „Item, alle de Sager, store og smaa, som sker tilskibs, skal udrettes, fordrages og forordeles (verurtheilen) tilskibs, og ingen over forskrevne Ordel eller Ret klage eller kære, hade eller nide udi nogen Maade, under Ærens, hans Hals’s og Livs Fortabelse“. – I Kgbr. af Juni 1548 angaaende Skik og Orden paa den Flaade, hvormed Hertug Frederik blev sendt op til Norge (Registr. I. S. 108), heder det: „Item skal paa alle vore Orlogsskibe udi samme vor Flaade holdes slig Ret, som paa andre vore Slotte og Gaarde; end findes Nogen, som sig forgjør eller forbryder mod vor Artikkels Lydelse, da, hvor som de kommer tillands udi vore Riger, der skal de stilles for Rette og straffes efter Gaardsrettens Lydelse“. – Lignende Bestemmelser indeholder Frederik d. 2dens i Anledning af Syvaarskrigen udgivne Krigsartikler af 1563 og 1564. I samme Konges Trabanten-Artichle af 6 Febr. 1571 (Danske Mag. V. S. 17 fgg.) siges der, at Overtrædelser skal straffes, „nach ausveissung der articul vnd der trabanten erkentnüs“, „nach erkentnüs unsers hoffmarschalcks vnd des hauptmanns“, og i Art 21: at, om Nogen ikke holder Artiklerne, eller begaar andre Utilbørligheder, „den oder dieselben soll der hauptmann in beyseyn unsers verordenten hoffmarschalcks vnd der andern trabanten nach altem kayserlichen kriegsrecht vnd gewohnheit ohne alle gnade zu strfen macht haben“. – I Christian d. 4des nærmest i Anledning af Kalmarkrigen udgivne Krigsartikler af 1611, der ganske er overensstemmende med Frederik d. 2dens af 1563, foreskrives ligeledes, at „Forbrydelser skal straffes efter General-Øverstens, Løjtnants og Feltmarskalkens Dom“, – og Forseelser, hvorom intet udtrykkeligt er bestemt, „findes ind for General-Øversten, Løjtnant og Feltmarskalken, hvilke derom skal kjende og lade straffe, efter som Ret er“. – Og Skibsartiklerne af 3 April 1611 Art. 19 gjentager Budet om, at „hver Mandag efter gammel Skibsret og Brug, naar Skibet ligger for Anker, skal Ret holdes, og hvo, som haver nogen Anden noget til at tale, da vederfares ham saa meget, som Artiklerne foreskriver“.
