Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 2.djvu/433

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

paakjendes af disse selv under Marskalkens eller Borgfogdens Forsæde. Havde Borgherren ikke saa mange Svende, at det tilstrækkelige Antal Nævninger kunde erholdes, maatte han kræve Hjælp af sine Naboer, og hvis Borgherren ikke var stærk nok til at overholde Retten paa sin Gaard, kunde han forfølge Sagen for Landstinget. Det Hele er som det sees, indrettet efter danske Forhold.

Af Gaardsrets-Jurisdiktionen udviklede sig igjen, eftersom hvervede Tropper (soldarar, Ryttere og Knegte) kom mere i Brug, den militære Jurisdiktion. – I den gamle Tid, hvor Ledingen ydedes som en almindelig Borgerpligt, stod Ledingsfolket under den almindelige Landslov, hvis Udfare-Bolker kun indeholder faa særlige Forskrifter om selve Tjenesten i Felten; medens Kongens og de ham undergivne Høvdingers i fast Tjenesteforhold staaende, haandgangne Mænd var Hirdskraaen undergivne, hvilken imidlertid næsten udelukkende behandler de højere Krigsmænds Forhold. Men ved en staaende Hær af hvervede Tropper var baade en strengere Justits nødvendig, og det personlige Tjenesteforhold, hvori Folkene var indtraadte, krævede forskjellige nærmere Forskrifter om deres Pligter. – I de Instruktioner angaaende Hærens Forhold i Felten, som navnlig fra Frederik den 2dens Tid gjerne udfærdigedes ved ethvert Krigsforetagende, og hvilke igjen ligger til Grund for de sednere Tiders Krigsartikler, foreskrives stadig, at der skal finde lige Retspleje Sted, som for Besætningerne paa de kongelige Slotte og Gaarde. Især maatte Nødvendigheden af en skarpere Justits vise sig ombord. Allerede Chr. III. Skibsartikler af 1 Septbr. 1536, hvormed ordlydende stemmer Eske Bildes Krigsartikler af 24 Oktbr. s. A. (Krags Hist. II. S. 312 og 308; Danske Mag V. S. 12 og 352), bestemmer, at der skal „holdes paa hvert vore orlogsskibe hver Mandag Ret, om tilfældig er og Behov gjøres. Admiralen, Høvedsmænd, om der tilstede ere, med Skippere, Kvartermestre, Bøsseskyttere med andre vore Skibsfolk skal sidde Ret over dem, som sig ubørlig holde. Og ville vi have slig Ret paa vor Admiral- og Skibsflaade, som vi holder paa vore Slotte og Gaarde udi vore Riger og Fyrstendømmer“. – „Item, hvo, som forrykker af Byttet,