Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 2.djvu/428

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

1537 som Chr. IV Kirkeord. 2 Juli 1607 foreskriver alene, at Superintendenterne skal „paaminde og advare de Præster, som forsømmer sit Embede, og straffe (d. e. irettesætte) dem, saa at de enten bedrer sig, eller og tage Lensherren og Provsten til sig med nogle andre Sognepræster og sætte dem ud af Embedet“. De Sognepræster, som forfalder til slet Opførsel, og ikke bedrer sig efter Paamindelse, maa „efter Provstens og Superintendentens Skjøn af Herskabet sættes i Rette, ja afsættes og regnes lige med andre uordinerede Almuesfolk“. Provsterne skal have Forstand i Landsloven, og dersom de under sine Visitatser finder Brøst hos Sognepræsterne, skal de minde dem om deres Pligt; hjælper ikke dette, skal de indstevne dem for Superintendenten, og dem, som han da ikke kan sætte til Rette, skal han lade indkomme for Herskabet eller Lensherren. Det samme foreskrives, dersom Sognefolket ikke holder Ordinansen og ikke vil give Præsterne, hvad dem tilkommer. – Her er der altsaa ej engang i Sager angaaende Gejstliges Overtrædelser af sine Embedspligter Tale om nogen gejstlig Domstol, men alene om en Inspektionsmyndighed for Superintendenten og Provsten, og den Afsættelse af uskikkede Præster ved Lensherren og Provsten i Forening med andre sognepræster, som foreskrives, er ingen Straffedom, men alene en administrativ Forføjning. – Verdslige Sager mod Præster skulde søges for verdslig Ret; dog skal Præsten tilsige Stiftsbefalingsmanden derom; for gejstlige skal de tiltales for Provsten eller Superintendenten i Stiftsbefalingsmandens Nærværelse; men hvis de ikke der kan forliges, maa de stevnes ind for Kongen selv. – Ved den 17de Riberartikkel af 1542 blev det bestemt, at, dersom en Bonde havde nogen Tiltale til en Sognepræst, skulde han tiltale ham for Heredsprovsten, der havde at hjælpe Bonden til hans Ret, „saafremt Præsten ikke vil lade sig af Bonden fordele til Tinge“, – og dette gjentages i Ordinansen af 1607 fol. 35 med det Tillæg, at hvis det ikke er for Gjæld eller deslige, men for andre verdslige Sager, saasom Jord, Ager eller Eng, da skal han tiltales for Lagrettet (d. e. Bygdetinget) eller Lagmanden. – Skolelærere skal formanes af Biskoppen og Sognepræsten og, hvis dette ikke hjælper, afsættes af Biskoppen.