Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 2.djvu/422

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

rent gejstlige Sager. Naar derfor Kardinal Vilhelm af Sabina i sit Brev af 16 Aug. 1247 bevidner, at han har fundet „den norske Kirke i Besiddelse af Jurisdiktionen i alle aandelige Sager, uanseet Parternes Stilling, og i alle Sager mod Gejstlige, hvad enten de var af aandelig eller verdslig Beskaffenhed“, – da strider dette ganske mod de virkelige Forhold, og Kardinalens Erklæring maa enten være grundet i en Misforstaaelse, eller snarest en forsætlig Forvanskning af Tilstanden, bestemt til at benyttes ved sednere Lejlighed. – Derimod var der i Erkebiskop Sigurds Kristenret af 1244 sørget for at skaffe Kirkens Tugt den tilbørlige Virksomhed ved den Bestemmelse, at den Bansatte, som ikke rettede for sig inden 3 Maaneder, skulde dømmes fredløs (ved almindeligt Ting, F. L. III. 21), og at Kongen ikke skulde give nogen Mand Fred, som efter Biskoppens Klage var dømt fredløs (F. L. III. 24), ligesom F. L. II. 45 aabenbart udtaler den Grundsætning, at det tilkommer Kirken at antage sig deres Sag, som nægtes sin Ret ved den verdslige Domstol, jfr. c. 10, 11 X. de fore comp. (2. 2). – At Biskoppen var ret Sagsøger i alle Kristenretssager, og tilkom de deraf faldende Bøder, er før omtalt.

En væsenlig Indskrænkning i den Indflydelse, som Gejstligheden tidligere gjennem sin Deltagelse i Tingene kunde øve paa Sagernes Afgjørelse, maatte naturligvis bevirkes ved Lagmands-Embedets Oprettelse. Da Magnus Lagabøter ved sin Lovrevision udtrykkelig stadfæstede Lagmandens dømmende Myndighed i dens fulde Omfang, blev derfor Kirkens aldrig opgivne Krav paa selvstændig Dommermyndighed i den af Kirkeretten foreskrevne Udstrækning med Eftertryk hævdet af Erkebiskop Jon, og af den eftergivende Konge indrømmet ved Forliget til Bergen af 1 Aug. 1273 og Overenskomsten til Tunsberg af 9 Aug. 1277, hvorved Kirken tillagdes Dommermyndighed i alle Sager mod gejstlige Personer, samt i alle Sager angaaende Ægteskab, ægte eller uægte Fødsel, Patronatsret, Tiende, Løfter og Testamenter, Kirkens Ejendom, Sacrilegium (d. e. bannsverk, jfr. Jons Stat. 1280, N. gl. L. III. S. 231, se og c. 16 X. de foro comp., 2. 2), Mened, Aager, Simoni, Kjætteri, Fornicatio, Hor