Fuldmægtig synes vistnok i den følgende Tid at være gaaet i Forglemmelse; men som oftest sees dog Parterne, idetmindste ved Hjemtingene og Lagtinget, selv at have ført sine Sager, og til nogen egen Stand, der gjorde Sagførelse til Næringsvej, findes i Norge neppe Spor før i det 17de Aarh. – I Oslo Lagtingsprotokol for 1610 træffes et Par Gange en Christofer Stub „Fuldmægtig“, der synes at have virket som et Slags Prokurator. – Men allerede Fr. 29 Juli 1632 Art. 15, Reces 1643, 3–13, forbyder „at tilkjøbe sig Trættegjæld“, hvoraf man kan skjønne, at der nu maa have været Folk, som gjorde sig en Næringsvej af at inddrive Fordringer, og at dette har været drevet til Misbrug, hvilket igjen forudsætter, at det maa have varet en rum Tid. Samme Forordnings Art. 17 og 18, Reces 1643, 3–15, bestemmer ogsaa, at der skal beskikkes Sagførere med offentlig Auktorisation. „Fuldmægtige“ og „Supplikationsskrivere“, de første til at udføre Sagerne for dem, der ikke selv formaaede det, de sidste for at antegne og forfatte Enhvers Nødtørft, saavidt ikke Byskrivere eller Sorenskrivere dertil er forpligtede. De skulde ansættes af Borgermestre og Raad i Kjøbstæderne, og af Fogden, Sorenskriveren og de 6 ældste Lagrettesmænd paa Landet, „om endelig nogen Steder er fornøden“, – med Befalingsmandens Approbation. De skulde kun ansættes indtil videre og ved sin Beskikkelse aflægge Ed paa at være oprigtige, hvilken Ed Øvrigheden eller Dommeren i hver Sag maa forelægge dem, om det synes fornødent. Dette viser noksom, at Prokuratorerne navnlig paa Landet gjorde sig skyldige i Udsugelser og andre Misligheder. Der blev ogsaa fastsat Taxt for deres Betaling, Fr. 16 Juli 1644 og oftere. At de saaledes auktoriserede Fuldmægtige og Skrivere (Notarier) skulde være eneberettigede, er ikke udtrykkelig sagt; tvertimod forudsættes det, at Enhver kan lade sine Sager udføre ved sine egne Fuldmægtige; imidlertid blev det forstaaet som Eneret, Fr. 9 Juli 1646 og 31 Aug. 1648. – For Danmark blev Prokuratorernes Stilling nærmere bestemt ved Fr. 9 Septbr. 1638, gjentagen i Reces 1643, 2–6–16, og indskjærpet ved Fr. 11 Juli 1654, hvilken Bestemmelse er Kilde til Lovb. 1–9. – Forbudet mod at kjøbe Processer
