Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 2.djvu/414

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

ifølge Rb. 1273 (Hdsk. 36), 11 Oktbr. 1303 og 17 Juni 1308 Art 9. Ifølge Rb. 1280 Art. 24 skulde Sysselmanden oversende Lagmanden en nøjagtig Indberetning om den Undersøgelse, han havde anstillet, og de Forklaringer, han havde modtaget i de for ham indstevnede Sager, hvorefter Lagmanden skulde paakjende Sagen, uden at han behøvede selv at afhøre Vidnerne. – Man har her allerede formelige Forhør og Tingsvidner til fremtidigt Brug med offentlig Troværdighed, og Skriftligheden ved Bevisets Istandbringelse fuldt udviklet. – Noget Savn paa Grund af, at ikke Dommerne umiddelbart modtog Indtrykket af de Kjendsgjerninger, hvorpaa de skulde bygge sin Dom synes man aldrig at have følt.

Parternes egne Forhandlinger saavelsom Forklaringerne af de Vidner, som fremstilledes for Retten selv, modtoges derimod fremdeles i lang Tid udelukkende mundtlig. At den hele Retsforhandling endnu ved Slutningen af det 16de Aarh. i Regelen tænkes tilendebragt i et eneste Møde, kan skjønnes af Forbudet i Fr. 16 Aug. 1590 (Kilde til 1–5–8) mod at have nogen Sag optagen til Doms længere end 6 Uger, „regnet fra den Dag, Sagen først kom udi Rette“.

Protokoller, hvori Tingenes Forhandlinger optegnedes, kom i Norge vistnok ikke i Brug før i den 2den Halvdel af 16de Aarhundrede. Budet i Rb. 17 Juni 1308 Art. 11, at Sysselmændene skulde føre Protokol over Lagmændenes Domme og Orskurd, gjælder ikke Protokolførsel i Retten, og er neppe heller i Virkeligheden blevet efterkommet. Den ældste Dombog, som kjendes, er fra de norske Herredage i Aaret 1578; men at der ved Herredagene ogsaa tidligere maa have fundet skriftlig optegnelse af det Forhandlede Sted, er sandsynligt, da de danske Herredages Dombøger allerede begynder 1537. Men sandsynligvis har man først 1578 indført Dommene samlet i Protokol. – For de almindelige Lagting i Oslo og Bergen var det allerede ved Fr. 18 Januar 1557 befalet, at de skulde udgive sine Domme beseglede „og deri lade indføre begge Parters Beretning. Breve og Bevisning“. At der ogsaa har været ført skriftlige Optegnelser over deres Forhandlinger og Dombog over deres Domme, er sandsynligt, da Kansleren skulde være Rettens Præses; men der haves