VII. 15 tillægger Kongen og hans Raad over Lagmandens Orskurd og Lagtingets Domme, var oprindelig vistnok alene en yderste Tilflugt mod Retsfornægtelse. Men efter at der heraf havde udviklet sig en regelmæssig Dommermyndighed, ser man, at ogsaa Rigsraadet og de deraf udsprungne Herredage, saavelsom Overlagtingene i Oslo og Bergen, ligeledes har antaget Sager til Behandling som første Instans, hvilket dog ved Rb. 8 Januar 1357 og Recessen af 1557 Art. 5 er indskrænket til de vigtigere.
Man finder saaledes gjennem det 16de Aarhundrede Bygdeting, Lagting og Herredage paa engang som Domstole i 1ste Instans og tillige som Appel-Instanser i Forhold til hinanden. Men det var naturligt, at dette blandede Forhold efterhaanden maatte ophøre, navnlig efter at Bygdetinget havde vundet en fastere Organisation og mere Anseelse gjennem Sorenskriver-Embedets Oprettelse. Man ser, at Forbudet mod, at Bygdetinget „viser Sagerne fra sig til Lagtinget“, har været forstaaet som et Paabud om, at Sagerne først skal anlægges ved Hjemtinget (N. Samll. I. 275), og Chr. IV. L. I. 9 gjengiver Forbudet i Rb. 1357 mod at indstevne smaa Sager for Kongen og hans Raad, med at „Kongens stevning (hvilket her betyder stevning til Overdomstolene i Almindelighed) maa ikke tages udi smaa Sagen men de skal først ordeles til Bygdeting, og der først gange Dom. Hvem som ikke vil nøjes med den Dom, Lagrettesmænd afsiger, maa stevne dem for deres Dom for Lagmanden. Hvis Lagmanden ikke vil dømme, eller og dømmer uret og mod Loven, da stevne ham for sin Dom ind for Kongen og hans Raad“. – Imidlertid var denne Bestemmelse for vag til at kunne gjennemføres med nogen Strenghed, og man finder ogsaa i det 17de Aarh. ofte temmelig ubetydelige Sager behandlede ved Lagtinget som første Instans. Ved Herredagene derimod, hvis Egenskab af Appel-Tribunaler fra først af var den overvejende, finder man nu, at Sager, som indstevnes, uden forud at være paadømte af Lagmanden, stadig bliver afviste, med mindre de vedkommer Adelen eller er vigtige Statssager; det tilføjes nu udtrykkelig i alle de om Herredages Afholdelse udgivne Kongebreve (Kgbr. 6 Decbr. 1606 og følgende indtil 26 April
