paadømte af 6 eller 12 af Retsbestyreren opnævnte Mænd, hvis Dom, enten den saa gik ud paa Livsstraf, Refselse eller Bod, umiddelbart fuldbyrdedes jfr. M. L. IV. 16 og 20.
I Sager angaaende Penge og Gods paadrog Skyldneren sig, hvis Fordringen var vitterlig, Ransbod (efter G. L. 35 af 12 Ører og efter F. L. X. 24 af 3 Mark) allerede ved efter Paakrav at nægte Betaling; kun hvis han udtrykkelig paaskjød Retsuvidenhed, paadrog han sig intet Ansvar ved at æske Tingmændenes Dom. Var Fordringen ikke vitterlig, maatte den enten gjennem Skilledom eller Edfald bringes i vitterlig Stand. Skyldneren var imidlertid, naar han erkjendte Fordringen og var villig til at betale, berettiget til mod Sikkerheds-Stillelse at forlange en passende Frist og at sætte et sednere Stevne til Betalingens Erlæggelse[1]. Ved dette Stevne var da som oftest gode Mænd tilstede for at bedømme Betelingsmidlernes Godhed (meta løgeyri) jfr. Retshist. I. S. 187–8. Ved M. L. VIII. 3 blev Betalingsfristen bestemt til en halv Maaned, jfr. Rb. 1280 Art. 16. Hvis en bestemt Forfaldsdag var fastsat (eindagat fé), synes Debitor ikke at have kunnet forlange nogen Udsættelse, men Inddrivelse ufortøvet at have fundet sted, hvis ikke Betaling erlagdes efter Paakrav paa Dagen (G. L. 36; M. L. VIII. 14, jfr. Rb. 1280 Art. 17). – Istedetfor Ransboden sætter F. L. X. 13[2], for at „bryde en tolv Mands Dom“, en Bod af 18 Ører, halft til sagsøgeren og halft til Kongen. Efter Pladsen synes hermed aabenbart at være ment Skilledommen; men det er klarlig urigtigt, og saavel Kapitlets eget Indhold som sammenligning med Parallelstedet, B. R. 104, giver Grund til at antage, at Bestem-
- ↑ G. L. 35: þá er vel, ef hann vill þat fé á þingi reiða, eða gerir stefnu til ok lýkr því þar. – F. L. Indl. 15: Ef maðr á skuld at manni, þá kæri hann með váttum, beiði hann stefnu-lags; en ef hann synjar, þá stefni hánum þing, – – – – búenðr sé skyldir til atfarar með hánum, ef hinn fær eigi fulla vørðslu fyrir sik til eindaga. – F. L. X. 24: leggja rán við, ef á er haldit, ok stefna hánum þing; nema hinn stefni þrínætting innan fimtar. – B. R. 158: stefna hánum þing, nema hinn leggi stefnu, er vørn á. – Jfr. Hertzberg, Proces, S. 85–6.
- ↑ Hvar er maðr rýfr 12 manna dom, ef hann sjálfr gerir, þá er hann sekr 18 aurum silfrmetnum. … Slíkt liggr erfingja hans við, ef hann rýfr, sem hánum, er sætti, síðan vitni er um borit.
