Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 2.djvu/383

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

komme mandstærkere end med 2 Vidner foruden sin Forløftningsmand. I modsat Fald betragtedes det som voldsom Hjemsøgelse, B. L. VII. 25, jfr. F. L. X. 26.

Taksætning gik imidlertid tidlig af Brug paa Landet. De ældste Landslove omtaler ikke det strenge fjártak (jfr. F. L. Indl. 15); medens Taksætningens Anvendelse forøvrigt er indskrænket til brautar-tak for løse og ledige Personer, og laga-tak kun hvor Forfølgningen maa opsættes formedelst mellemkommende Helligdage (tak til sóknardaga), samt til Sikkerhed for stjaalne Kosters Tilstedeblivelse (kyrrsetu-tak), G. L. 254. Den nyere Landslov har alene bibeholdt Tak i denne sidste Anvendelse (M. L. IX. 4). I Stedet derfor giver M. L. VIII. 5 en Kreditor Ret til for Dom at fængsle den uefterrettelige Debitor, hvis Uvederhæftighed ikke er forvoldt ved utilregnelige Ulykkestilfælde. – I Byerne derimod tiltog, som det synes, Taksætning saavel i Anvendelse som i Strenghed. Alle Søgsmaal synes der at have været indledede med Taksætning, og Bylovene indeholder hverken nogen udtrykkelig Forskrift om, at Sagvolderens egen Vederhæftighed nogensinde befriede ham for Pligten til at stille Borgen, eller nogen Grænse for Forpligtelsens Varighed. Navnlig overfor Fremmede synes man ikke lettelig at have taget nogen Sikkerhed for god, men anvendt Taksætning som ubetinget Fængsel for at fremtvinge en promte Afgjørelse. Hanseaterne sees derfor ogsaa i sine Traktater med Norge udtrykkelig at have betinget sig Frihed for Taksætning.

Under Foreningen med Danmark gik Taksætningen ganske af Brug og afløstes ved det i de danske Kjøbstæder brugelige Arrest-Institut (jfr. An. 26 Aug. 1573, Paus S. 368, jfr. 1040). – Kyrsetu-Tak i Tyvssager gik, under Paavirkning af den jydske Lovs, fra de tydske Love stammende, Regler for Tyvesøgsmaal, over til en Eftervisning af Besidderens Hjemmel til de forefundne Koster.

Medens Tak, selv hvor det anvendtes som Beslag paa Gods, altid var rettet mod Sagvolderens Person, og var beregnet paa at sikre en Fordring Fyldestgjørelse i Boet, gik Lovfæstelse eller, som Gulatingsloven kalder det, Forbud