Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 2.djvu/376

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

misbrugte sin Silling til ogsaa at tillade Andre, der var stevnte irette, at udeblive. Herimod udgaves gjentagne strenge Advarsler, se Rb. 23 April 1293 Art. 2, 22 Juli 1297 Art. 12, 29 Maj og 11 Oktbr. 1303[1], hvilken sidste endog truer dem, som modvillig udebliver efter Kongens Stevning, med Fængsel.

Ved Rb. 1280 Art. 24 blev Boden for Udeblivelse fra den foreløbige Ransagning ved Sysselmanden bestemt til ½ Mark, og her tilføjes udtrykkelig, at Sysselmanden skal granske Sagen, selv om den ene af Parterne udebliver, men afgjøre den kan han ikke, med mindre begge Parter er enige. Ved samme Rb. 1280 Art. 10 blev ogsaa Boden for Udeblivelse efter Stevning til Kongen sat til 2 Mark[2], og ved Rb. 3 Novbr. 1318 blev disse Bestemmelser gjentagne og indskjærpede, idet Boden sættes for Udeblivelse fra Kongens Domstol til 2 Mark, fra Lagmanden til 1 Mk. og fra Sysselmanden til ½ Mk. samt dobbelt Erstatning til Modparten for Omkostningerne. Allerede ved Rb. 11 Oktbr. 1303 var imidlertid Brevbrudsbod foreskreven for Udeblivelse efter Kongens Stevning, se ovf. S. 141 og Fr. 26 Juni 1483, der sætter den almindelig Brevbrudsbod, 8 Ørtuger og 13 Mark, foruden Kost og Tæring til Modparten, for Udeblivelse fra de af Kongen beskikkede Dommere, hvilket saaledes blev Regelen ved Herredagene. Jfr. Chr. IV. L. I. 9, der for Udeblivelse fra Bygdeting eller Lagting efter privat Stevning („af Bondelensmand“) sætter Boden til 1 Mark, men fra Herredag eller anden Domstol efter Stevning af Kongen eller hans Ombudsmand til 8 Ørtuger og 13 Mark, foruden Kost og Tæring til Modparten.

  1. Þá menn, sem eigi vilja fara eptir várum boðskap, skal hann láta taka, hver sem þeir eru, ok í myrkvastofu setja, þar til er þeir hafa bœtt eptir fyrra skilorði, ok ofan á fullt bréfabrot.
  2. Da Rb. 1318 ligefrem henviser til Rb. 1280, maa der i begge, overensstemmende med Cod. Tunsbergensis, læses tveim mørkum. Læsemaaden 3 Mk., i Rb. 1280 er aabenbar urigtig, og de 3 Haandskrifter af Rb. 1318, der har 4 Mk., har ogsaa optaget Rb. 1280; men her sætter de 2 af dem Boden til 3 Mk. og det ene til 2 Mk. Jfr. Rb. 11 Oktbr. 1303.