Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 2.djvu/370

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

men var de udenfor Fylket, tilkom de samme Varsel som Parterne Chr. IV. L. har, som det synes ved en Misforstaaelse, udslettet Forskjellen mellem de inden- og udenfylkes Vidner, og siger om begge kun, at de skal stevnes lovligen.

Alle Søgsmaal skulde efter G. L. 47 og M. L. VIII. 8, Chr. IV. L. ibid., hvile, medens Leding er ude, og indtil 5 Dage efter Hjemkomsten, samt under Langfasten (fra Askeonsdag til Paaske); dog knude Kristendomssager søges til enhver Tid, og Forbrydelser paatales, naar de begaaes (ný verk þau er verða). Ingen Rettergangshandling maatte foretages paa nogen Helligdag, undtagen Hjemstevning alene. – Ved Sigurds Kristenret, F. L. III. 20, forbydes det at anlægge noget Søgsmaal, stevne Ting eller aflægge Ed fra 3 Uger før Jul og 2 Uger i Julen (fra 4 Decbr. til 7 Januar), i Syvugers-Fasten (fra Qvinqvagesima til Paaske), i Paaske-Ugen, Himmelfarts-Ugen og Pintse-Ugen, samt de 3 Tamperdage om Høsten (d. e. Onsdag, Torsdag og Fredag efter exaltatio crucis, 14 Septbr. eller, hvis denne Dag falder paa en Onsdag, de samme Dage i den følgende Uge, 21–23 Septbr.), jfr. J. K. R. 35. Kun Mandhelgs- og Tyvssager, hvorfor Settered var foreskreven, maatte søges, og Ed aflægges, paa disse Tider. Intet Søgsmaal maatte anlægges paa nogen Tirsdag, da varslet (5 Dage) vil udløbe paa Søndag; med mindre Sagsøgeren aftaler med den Indstevnte om at foretage Sagen Lørdag eller Mandag. Anlagde Nogen Sag paa forbudte Tider (úsóknar-dagar), havde han forspildt sit Søgsmaal; Edsaflæggelse paa forbudte Tider straffedes som Helligbrøde. Den, som under disse forbudte Tider fik Sag mod Nogen, skulde foreløbig lovfæste for Jorden, eller æske Tak af Sagvolderen indtil lovlig Søgsmaalstid (til sóknar-dagar eru), og var da fortrinsberettiget til at faa sin Sag fremmet (G. L. 102). Formaaede den Sagsøgte ej at stille Tak, var han i ethvert Fald pligtig at blive tilstede og ikke forflytte eller afhænde sit Gods; undveg han i Mellemtiden, ansaaes han for at have erkjendt Søgsmaalet.

I Byen skulde Julefreden sættes Thomasmesse-Dag og vare i 3 Uger (21 Decbr. – 11 Januar), B. R. 135; B. L. VI. 1; i denne Tid maatte der ikke anlægges Søgsmaal om