Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 2.djvu/366

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

(stýrimaðr) og Mandskabet (hásetar), hver for det halve, med Undtagelse af Tegngilde, der altid tilfaldt Kongen. Der skulde derfor være 4 Kvartermestre (reiðumenn) ombord, der, hver for sin Afdeling af Mandskabet, skulde overholde Orden og paatale Overtrædelser, ligesom Gjaldkeren i Byerne. Skibsret (skipara-stefna) skulde, hvis skibet laa i Havn i et kristent Land, holdes ved Brygge-Sporden; men tilsøs ved Masten. Var sagen ikke afgjort før Hjemkomsten, kunde den paatales i den første Kjøbstad, hvortil skibet kom, og hvor Bjarkøretten gjaldt, og i dette Tilfælde tilfaldt Bøderne Kongen og Bymændene, som om Sagen var opstaaet inden Byen (B. R. 172 og 173[1], jfr. 42 og 168; F. L. VII. 24, M. L. III. 10). – B. L. IX. 13 bestemmer derimod, at Kongen altid skal have sine Bøder for, hvad norske Søfolk forbryder ombord, selv om Sagen bliver afgjort i Mindelighed før Hjemkomsten, og Kongens Ombudsmand paa det sted, hvor skibet losser sin Ladning, skal indtale disse. Kun hvis Skibsfolkene har forbrudt sig mod Udlændinge i et fremmed Land, og bevislig har bødet derfor til den fremmede Øvrighed, er de fritagne for atter at bøde her hjemme; men for Slagsmaal mellem Nordmænd indbyrdes skal der altid bødes friðbrot til Norges Konge, naar de kommer hjem; því at á hans þegn var vunnit.

Ved Fr. 10 Decbr. 1617 blev det bestemt at, hvor en Forbryder hørte under en sekt- og sagefaldsberettiget Øvrighed, skulde Sagen følge Manden hjem; med mindre Forbryderen

  1. B. R. 172: Þeir eru fjórir reiðu-menn, – – –, þeir eigu at gæta allra mála ok at sœkja hverr sem hvílir til. Øll mál eigu þeir at gæta á skipi sem gjaldkyri í kaupangi, fyrir því at stýrimaðr á engan mann at sœkja, nema einhverr verðr svá uvr (ørr) ok þrjótr, at allir þurfi til ganga; þá skal hann í fyrstu ganga, ok allir hánum fylgja síðan. – 173: Sekta-mál øll þau, sem á skipi verða, þá á stýrimaðr hálf en hásetar hálf; nema þegngildi sé, þat á konungr, þar sem þeir brjóta bulka sinn at heilu, ok er kristinn konungr; fyrir því at øll sóknar-mál eigu reiðu-menn at sœkja við bryggju-sporð, ok hafa skjøld raudan uppi, æ meðan Þeir liggja við land; en meðan Þeir megu eigi landi ná, þá er mót þeirra við siglu sem við bryggju-sporð. Øll þau mál, er þeir sætja sín á milli, þau má eigi rjúfa; en øll þau mál er úsætt eru, er þeir koma í takmerkir, þau á konungr. Þat heitir takmerkir, er liggr í bœjarmanna-løgum.