Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 2.djvu/355

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Fængsling (bjóða sik sjálfum í tak), se G. L. 102 og 254; F. L. III. 23, jfr. 20og X. 26; B. R. 14 50; Eidsl. N. gl. L. II. S. 523. Jfr. Retshist. I. S. 329.

Den nyere Landslov bibeholder Forfølgningen gjennem Ørvarting og Femterting i Sager angaaende Drab og Legemsbeskadigelser, der ikke var aabenbare (M. L. IV. 11); medens andre Misgjerningssager søgtes umiddelbart ved Heredstinget og der, efter Bevisets Stilling paadømtes enten til umiddelbar Fældelse eller Frifindelse eller til Fralæggelse ved den lovbestemte Ed (M. L. IV. 3, 8, 14–16. 21, 25; VII. 28, 37. 40; IX. 2, 4, 5 m. fl.). – Men den fremtrædende Stilling, som de kongelige Ombudsmænd nu indtog ved Retsplejen, i Forbindelse med Privathævnens fuldstændige Afskaffelse og den friere Benyttelse af Bevismidlerne, som nu fandt Sted, maatte nødvendigvis give Forfølgningen en helt forandret Karakter. Til Sysselmanden skulde den paagrebne Misdæder føres, og af ham bringes til Tinget, for at dømmes, og Sysselmanden skulde besørge den idømte Straf exekveret, for saa vidt han ikke fandt Opfordring til at forelægge Kongen Sagen. Om nogen Ret for den Anklagede til at fordre Lejde til og fra Tinget er ikke Tale; det beroede paa Omstændighederne, hvorvidt Lejde kunde tilstaaes ham, og enhver bevislig Misdæder kunde gribes og holdes i fængslig Forvaring. – Sysselmanden havde at paatale ikke alene ethvert Drab, som ikke blev paatalt af rette Eftermaalsmand, men ogsaa større Legemsfornærmelser, naar den saarede ikke inden 3 Dage blev istand til at gjøre det, og overhovedet alle Lemster-Saar, selv om den Fornærmede taug; M. L. VIII. 8 paalægger ham derhos i Almindelighed at paatale enhver Sag for den, som mangler fornøden Indsigt til selv at gjøre det. – Ved Rb. 1273 (Hdsk. 36) paalægges Sysselmændene, naar Drab var forøvet under formildende Omstændigheder, først at sende Gjerningsmanden under Lejde til Kongen med en skriftlig Indberetning om Sagen, hvorpaa da i Almindelighed fulgte et Landsvist-Brev; ligesaa gives der Udsigt til, at Fængselstraf gjennem Kongens Naade kan blive sat istedetfor Dødsstraf. Var en Forbryder bleven paagreben i en fremmed Syssel, skulde Sysselmanden, paa Forlangende