Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 2.djvu/351

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Kundskab derom. – Eftermaalsmanden eller Aarmanden havde da atter at stevne Ting, og, hvis den Sigtede ikke godtgjorde, at Eden var rettelig aflagt, blev han lyst fredløs. – Først efter Fredløshedsdommens Forkyndelse blev det strafbart at hjælpe ener omgaaes med Drabsmanden, aldenstund Drabet ikke var forøvet til Tinge eller i anden Forsamling (G. L. 202; F. L. IV. 41, jfr. V. 12 og III. 23). – Naar Fredløshedsdommen var fældet, havde Kongens Ombudsmand at optage den Domfældtes Bo, efter behørig at have indstevnet hans Fordringshavere til først at modtage sit Tilkommende (G. L. 162; F. L. V. 13) og afsat Forlagsøre til de Trængende, han havde at forsørge.

Ogsaa Drabsmanden selv kunde stevne Ørvarting og „give den Døde Sag“, hvor han havde forøvet Drabet af Nødværge eller i retmæssig Harme (G. L. 160; F. L. IV. 39 og 40). Efter Frostatingsloven synes dette endog at have været hans Pligt, og den Dræbtes Arving havde Ret til med den foreskrevne Ed at frigjøre denne for Sigtelsen og erholde Drabsmanden fældet.

I Byerne tilstevntes samme Dag, et Drab var begaaet, et almindeligt Bymøde, hvorfra Gjaldkeren tilligemed Bymændene begav sig til Gjerningsstedet for at undersøge de nærmere Omstændigheder. Naar de atter var komne tilbage til Mødet, fortsattes Forhandlingerne og fældedes Dom. Havde der ikke været Anledning til at stevne Drabsmanden til Mødet, udsattes Sagen til nyt Møde med 7 Dages Varsel. Mødte han ikke da, blev han dømt fredløs (B. R. 14[1]).

Anvendelsen af Ørvarting er i Gulatingsloven indskrænket til Drabssager. I Frostatingsloven anvendes samme Fremgangsmaade ogsaa ved større Legemsfornærmelser (F. L. IV.

  1. B. R. 14: Ef maðr er til dauða drepinn í kaupangi; nú kennir eptirmælandi fleirum mønnum bane-orð en einum, þá skal gjalðkeri ok bœjarmenn af móti at sjá vápnastað. En þeir skulu sverja vápnastað þá, er þeir koma aptr til móts, er þeir hafa sár sén ok vápnastaði. En húsfastir menn meti þat mál síðan, sem løg eru.