Almindelighed for det ikke aabenbare Tyveri (M. L. IX. 4, 6 og 7, hvor Kildernes „Fredløshed“ i Virkeligheden betyder 15 Marks-Bod): samt for at fæste funden Hval uforsvarlig (M. L. VII. 64, jfr. F. L. XIV. 10). – Paa lignende Maade sees Erkebiskop Jon i sin Kristenret at have nedsat den ældre (Erkebiskop Sigurds) Kristenrets Bøder for Kristendomsbrud til det Halve, medens Forholdet iøvrigt er bibeholdt uforandret.
Den offentlige Bod for almindelige Forbrydelser tilfaldt i Gulatings- og Frostatingslagen i Almindelighed Kongen alene. Kun Bøder for overtrædelse af Tingordningen, saasom for Nævndermændenes Udeblivelse, tilfaldt Bønderne (G. L. 3; F. L. I. 1, X. 33)[1]. Paa Oplandene og i Vigen synes ogsaa her en Tredeling at have fundet Sted, jfr. M. B. K. R. 26 jfr. Eidsl. (gl. L. II. S. 523). Derhos tilfaldt de Bøder, som Kongen selv eller hans Aarmænd maatte erlægge, Bønderne, medens Bøder, som Lændermændene erlagde, deltes mellem Kongen og Bønderne (G. L. 71 og 152[2], F. L. IV. 53[3], V. 13, X. 33 jfr Indl. 12 hvor det samme siges om Sysselmændene). – I Byerne deltes Bøderne mellem Kongen og Bymændenes Kasse (B. R. 13–17, 20, 22 o. fl.). – Bøder for Kristendomsbrud tilfaldt efter G. L. 22, hvis de ikke oversteg 3 Mark, Biskoppen alene, medens de større Bøder deltes mellem ham og Kongen; dog tillægger G. L. 8 Biskoppen alene 6 Marks-Boden for gjentaget Tiendefald. I de øvrige Lagdømmer tilfaldt ogsaa de større Bøder Biskoppen alene (F. L. III. 23; B. K. R. 16; E. K. R. 30 og 32), idet Kongen kun i Fredløshedstilfælde tog en Andel af det forbrudte Gods (paa Oplandene og i Vigen). – Efter Magnus Lagabøters Love tilfaldt de verdslige Bøder paa Landet Kongen
- ↑ Ifølge G. L. 3 tilfaldt 40-Marks-Boden for et helt Fylkes Udeblivelse fra Lagtinget, – hvilket har været betragtet som en Art oprør, – Kongen og Lagdømmets Bønder hver for det Halve. Det samme foreskrives i G. L. 313 (ikke i F. L. V. 43), naar Fylkesmændene ulovlig paalagde Bann.
- ↑ þat fé eigu bœndr at hafa, er ármaðr skal gjalda, en konungr þat fé hálft, er lendrmaðr skal gjalda, en bœndr hálft.
- ↑ Ef konungr særir mann, hann skal bœta átta baugum hins fimta tigar, ok tólf aurar í hverjum baugi, ok bœta øllum løgunautum.
