Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 2.djvu/332

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Hjemstevning, Kvada og Skilledom, og Løsningsmanden havde alene inden Midfaste at stevne Besidderen til Opladelsesstevnet Torsdag i Paaske-Ugen, hvor da den muligt fornødne Vidneførsel og Godkjendelse af Løsningsmandens Ret fandt Sted i Forbindelse med Jordens Værdsættelse (jfr. G. L. 274[1]).

F. L. XII. 6–8 beskriver Løsningsprocessen (jarðabrigð) med mindre Udførlighed end Gulatingsloven; men det sees, at Fremgangsmaaden i det væsenlige har været den samme, og navnlig Overensstemmelsen med Procesmaaden i (ikke-vitterlige) Gjældssager været tilstede. Frostatingsloven omhandler ogsaa det Tilfælde, at den paa Jorden boende Besidder alene ejer en Part i Jorden, eller alene er Lejlænding; i begge Tilfælde var han pligtig paa Løsningsmandens Kvada at fæste Dom og at opgive sine Medejere eller sin Jorddrot. I første Tilfælde havde Løsningsmanden, hvis han ikke vilde indskrænke sig til at løse Besidderens egen Lod, at vænte, indtil Medejerne kunde gives lovligt Varsel, hvilket vel maa have været Løsningsmandens egen Sag. Var derimod Besidderen Lejlænding, skulde der gives ham tilstrækkelig Tid til at varsle sin Jorddrot. Til den saaledes bestemte Tid skulde Løsningsmanden atter indfinde sig og fremsætte sin Kvada; hvis nu Jorddrotten var tilstede og vilde fæste Dom, gik Sagen over paa ham, og Lejlændingen var uden-

  1. Nú kemr jørð undir konu, sú er menn standa til lausnar undan henni, – – – þá skulu þeir segja henni fyrir jørdu of haust fyrir nótt hina helgu með vátta tvá ok stefna henni til þórsdag i Páskaviku, at taka við aurum slíkum, sem løgmál er til, ok hafa stefnt henni hit seinsta þváttdag þann, er 3 vikur lifa føstu, ok stefna henni til þeirrar jarðar, er þeir vilja undan henni leysa. Þá skulu þau fara til jarðar bæði þeir, er leysa skulu, ok hon, er við aurum skal taka; þá skal hann láta bera vitni, hversu hann sagði henni fyrir jørðu þeirri, ok hversu hann stefndi henni til ok hennar varnarmanni: þá ef þat er borit at fullu, þá skulu menn meta vitni hans ok meta, hvárt hann er til lausnar kominn eða eigi. Ef þat metst at fullu, þá skulu þeir meta jørð aura fullra; meta jørð ok sjá bæði útangarðs ok innangarðs. Þá er þeir hafa jørð metna, þá skal hann aura bjóða fimtungi minna en jørð er metin, eða verð er; þá skal hann reiða hálft í gulli ok silfri en hálft í mani ok búfé; þá veiti hann vørð óðrli sínu, en hon aurum.