Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 2.djvu/331

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

forklare, hvorledes det hele Søgsmaal var foregaaet; Tingmændene skulde derefter tildømme Løsningsmanden Jorden. Besidderen var i dette Tilfælde selvfølgelig udelukket baade fra at føre Modvidner og at skyde sin Sag videre (G. L. 269).

Naar Odelsmanden var kjendt løsningsberettiget, havde han efter G. L. 266 og 269[1] ved Midfaste Tid, Lørdagen før 3 Søndag i Fasten (oculi), at indfinde sig paa Jorden, lægge Penge paa den Sten, hvor Ager og Eng mødes, og opfordre Besidderen til at være tilstede paa Jorden Torsdag i Paaskeugen, da Løsningsmanden skulde indfinde sig, og skjellige Mænd, opnævnte af begge Parter, værdsætte Jorden. Taxtsummen skulde paa Stedet udredes, halvt i Guld og Sølv og halvt i Trælle. – Mødte ikke Besidderen ved Taxten, skulde de af Løsningsmanden medtagne Mænd ligefuldt taxere Gaarden; Løsningsmanden skulde da forevise mændene Taxtsummen, og derefter beholde Pengene, til Besidderen meldte sig. Gjorde Besidderen Modstand og ikke vilde vige, kunde han føres bort fra Jorden med Tingmændenes Hjælp.

Dette stevne til Jordens Taxation og overtagelse var selvfølgelig lige nødvendigt, om ogsaa Besidderen ved Udsigelsen havde erkjendt Løsningsmandens Odelsret, og Sagen saaledes var vitterlig. I dette Tilfælde bortfaldt naturligvis

  1. G. L. 266: Nú hefir sá jørð sótta at løgum, er brigði, þá skal hann fé á jørð bera at miðri føstu, þváttdag þann, er þrjár vikur lifa føstu, hindar dags of morgun; hann skal þat fé á þann stein leggja, er akr ok eng mœtist. En hann skal svá mæla, at þú ver hér á jørðu þórsdag í þáskaviku ok tak við jardar-verði slíku, sem menn meta løgeyris; ek man hér koma með valenkunna menn, en þú haf hálfa fyrir; þeir skulu jørð meta at dæmum þeim, er menn skulu óðal sitt aptr leysa; þat fé skal hálft vera í gulli ok í silfri, en hálft í mani herrœnu eigi ellra en fertugu, né yngra en fimtán vetra. – 269: En ef hann eigi kemr, þá sknlu valenkunnir menn jørð meta; en síðan skal hann þeim jarðar-verd sýna ok leggja í pung sér, ok hafa at láni, til sá heimtir, er hafa skal. Nú stendr hann fyrir ok verr oddi ok eggju, þá skal hann krefja liðs þingmenn at fara þrjót af jørðu; sekr er hverr þeirra at 3 aurum, er eigi vill til fara með hánum. Sekr er at 3 mørkum hverr, er fyrir stendr, en høfðingi at 40 mørkum. En ef þeir falla, er fyrir standa, þá falle þeir útlagir; en hinir helgir, er til sœkja.