sin Uskyldighed ved Gudsdom, efter at hans Ed var falden; ti Edfaldet var ikke noget virkeligt Bevis, og Gudsdommen er altsaa, efter den gamle Rettergangs hele System, at betragte som et nyt Befrielsesmiddel under den nye Sag.
I den efter Magnus Lagabøters Lovrevision følgende Tid, da Bevisførelsen inddroges under Domstolens Tilsyn og Medvirkning, og en friere Bedømmelse af de forskjellige Bevisdatas Indflydelse paa Sagens Udfald fandt Sted, – tildels ogsaa som Følge af den større Vilkaarlighed, som nu i det hele gjorde sig gjældende i Retsplejen, – maatte den strenge Formelighed i Bevisførelsen forsvinde, og Indiciernes Betydning som Bevismiddel tiltage. At nogen Sag umiddelbart er bleven paadømt udelukkende paa Indicier, lader sig dog neppe paavise. Men ligesom allerede efter den nye Lov Indicier maatte blive afgjørende ved Løsningen af Strid mellem Vidner, saaledes ligger det overmaade nær at antage, at man, efter at det var blevet Regel, at Partseden saavel paalagdes som modtoges af Retten, har afgjort det hele Eds-Spørgsmaal efter det samlede Indtryk af alt, hvad der forud var oplyst i Sagen, – saa at man har frifundet den Sigtede, uden at paalægge ham nogen Nægtelsesed, hvor Sagsøgerens Paastand aldeles ikke har været understøttet af noget Datum, og omvendt fældet ham, uden at stæde ham til Ed, om Sagsøgerens Bevis ikke just fyldte det lovbestemte Maal, naar det iøvrigt var bestyrket ved de oplyste Omstændigheder. At saaledes, under det inkvisitoriske Princips større og større Anvendelse i Misgjerningssager, Indicier blev benyttede til at fylde et utilstrækkeligt direkte Bevis, var ganske naturligt. – At en aflagt Nægtelsesed ikke i og for sig var endelig afgjørende, men at Sagen kunde gjenoptages og, efter sednere fremskaffet fuldt Bevis, paakjendes med modsat Resultat, er vel strengt taget ingen Afvigelse fra Lovens Regel om Bevisernes lovbestemte Virkning, og i ethvert Fald nærmere en Underkjendelse end et Modbevis. Men allerede 1493 finder man, at Bagaholms Lagting har kjendt en Fralæggelsesed for Drab ugyldig paa Grund af, at der sednere var oplyst Omstændigheder, som vakte stærk Mistanke om dens Urigtighed, uden dog at være tilstrækkelige til den sigtedes Fældelse,
