Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 2.djvu/292

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

F. L. IV. 14 havde dog den Bortgangne i dette Tilfælde Adgang til at frie sig med Tylftered og Nævndervidne eller med Jærnbyrd.

Som Momenter ved Bedømmelsen af de nærmere Omstændigheder ved Sagen, navnlig saadanne, der udelukker eller formindsker Ansvaret, tillægger Loven ofte Indicierne stor Betydning. Blandt de vigtigste fremhæves her, at Gjerningsmanden strax uopfordret vedgaar sin Gjerning, hvilket i flere Tilfælde endog er bestemmende for selve dens Strafbarhed, navnlig om den skal behandles som Drab eller Mord (G. L. 156; F. L. IV. 7), om Beskadigelse af fremmed Gods skal betragtes som Spildeværk eller ikke (G. L. 96; F. L. XV. 11); om ulovlig Brug af Andres Ting skal ansees som Ran, eller alene med Aafangs-Boden (G. L. 92). – Her møder os fremfor alt Viglysningen, hvorved Drabsmanden i den Grad vendte Formodningen til sin Fordel, at den af ham opgivne Sammenhæng stod til Troende selv imod Øjenvidners Prov, hvilket imidlertid forandredes ved M. L. IV. 11. Fremdeles, hvor Nogen havde dræbt en Anden i Nødværge eller retmæssig Harme (G. L. 160; F. L. IV. 39 og 40), bevirker Gjerningsmandens ufortøvede Anmeldelse, at hans Forklaring staar til Troende og den Dræbte ligger ugild. – Paa den anden Side fordrer G. L. 158, 161 og 177, at den, hvis Stalbroder omkommer ved et Ulykkestilfælde, eller som finder en Anden liggende dræbt, strax skal gjøre Anmeldelse om det Indtrufne, for ikke at paadrage sig selv Formodning om at være Gjerningsmanden. Og naar et nyfødt Barn er dødt, skal efter E. K. R. 3 Moderen lade tilkaldte Vidner se, at det ikke bærer Spor af Vold eller Kvæling, for at frie sig fra Anklage for Barnemord. – I Tilfælde af Voldtægt havde Kvindens ufortøvede Klage efter B. K. R. (II) 13 den Virkning, at hendes sigtelse stod til Troende, selv om den blot støttedes af et Barns Vidnesbyrd; medens hendes Undladelse af at klage medførte, at hun ikke engang kunde kræve den Sigtede paa Ed; efter B. R. 46 og 96 tabte hun ved Forsømmelsen af at klage Adgang til at bevise sin Sigtelse med Vidner, men havde dog Ret til at kræve dan Sigtede paa Ed. M. L. IV . 4 Slutn., tilsteder endog et ublandet Indiciebevis i Vold-