hvoraf Navnet, eller, i Mangel deraf, en med Stene eller Hasselstænger afmærket Plads en paa Jorden udbredt Feld eller desl., hvilken de ikke maatte overskride. Den Udfordrede havde Ret til det første Hug, og kunde stille en Anden i sit Sted. Kampen var ledsaget af Ofringer, og Kamplovene (holmgønguløg) blev, før den begyndte, lydelig forkyndte at Udfordreren. – Tvekampens Brug blev afskaffet, strax efter Kristendommens Indførelse, paa Island ved en Altingsbeslutning 1010 og i Norge under Erik Jarl 1014 (jfr. Egils S. Kap. 58 og 59, Gunnlaugs S. Ormst. Kap. 11 og Gretters S. Kap. 21). – I vore nu bevarede Love findes intet Spor af den retslige Tvekamp bevaret.
Ogsaa Gudsdommmen (guðs-skírslir, ordele, urtheil, lat. ordalium) maa vistnok nærmere betragtes som et selvstændigt Afgjørelsesmiddel end som egentligt Bevis, da den saavel kunde benyttes til at opretholde en Sigtelse som til at omstøde en Beskyldning, og det endog efter at det regelmæssige Befrielsesmiddel, Eden, var falden. Men for den laa der dog fremfor alt en Bestræbelse for at udfinde den virkelige Sandhed til Grund, idet man troede, at, hvor de menneskelige Beviser ej strakte til, vilde Forsynet paa overordentlig Vej bringe Sandheden for Dagen. Derfor anvendtes den ogsaa kun i overordentlige Tilfælde, i Regelen kun som Befrielsesmiddel for den Sigtede, der var afskaaren fra alt andet Bevis (vitnit mikla, G. L. 156).
Allerede under Hedendommen finder man Gudsdom anvendt, nemlig det ogsaa i den kristne Tid brugelige Kjedeltag (ketiltak, ketilfang), der alene anvendtes mod Kvinder, og bestod i med blottet Arm at optage en Sten eller andet fra Bunden af en med kogende Vand fyldt Kjedel, uden at forbrænde Haanden (Edda, Gudr. Kv. III.). – Derhos omtales paa et enkelt Sted i de islandske Sagaer (Laxdœla S. Kap. 18) at krybe under en Græstørvstrimel, hvis Ender var faste ved Jorden, men som paa Midten var fæstet op, uden at nedrive eller sønderrive Tørven (at ganga undir jarðarmen). Den omtales imidlertid intetsteds i Lovene.
I den kristne Tid brugtes, som det synes, ingen andre Gudsdomme end Jærnbyrd og Kjedeltag, det sidste kun for
