var at tilvejebringe en Garanti for Edens Sandhed, som et Vidnesbyrd om, at den Sværgendes Paastand til en vis Grad havde Opinionen for sig inden hans Omgivelser.
Men under den forandrede Betydning, som Beviset i Rettergang erholdt i den følgende Tid, træder den i Mededen indeholdte Garanti for Sandhed mere i Forgrunden, og man føler Nødvendigheden af at styrke denne Garanti ved at søge en Modvægt mod den lette Adgang, Sagvolderen stundom havde til med Ed at fragaa sin Skyld. Ligesom Magnus Lagabøters Lov væsenlig indskrænker Adgangen til at forskyde de opnævnte Mænd og bruge Fangevidner, saaledes synes det her at være Meningen, at de 12, 6, 4 eller 2 Naboer, af hvilke Sagvolderen havde at vælge de 7, 3, 2 eller en til Medsværgere, samtlige skulde opnævnes paa selve Tinget af dettes Bestyrer, og ikke af Parterne selv; jfr. B. R. 37, hvorefter Gjaldkeren skulde deltage med Sagsøgeren i Opnævnelsen af det halve Antal. I den sednere Tid finder man endog, at samtlige Medsværgere ligefrem opnævnes af Retten, uden at der indrømmes Sagvolderen noget Valg. Ligeledes finder man allerede fra først i det 14de Aarh., at man er begyndt ikke at regne Sagvolderen selv med i Tallet, saa at han maatte aflægge Tylftered selv 13de, Settered selv 7de o. s. v., jfr. Eilifs statut af 1320[1] (gl. L. III. S. 268). Se saaledes Norske Samlinger I. S. 243–4, hvor Byfogden opnævner 12 Kvinder, som skulde sværge med den Anklagede i en Troldomssag 1594.
I et Par Tilfælde, hvor det netop i særegen Grad mildt at faa konstateret den almindelige Mening i Egnen, sees Anvendelsen af Mededsmænd at være udstrakt ogsaa til Vidner. Dette var Tilfældet med de Vidner, hvorved Nogen vilde bevise sin Odelsbyrd (G. L. 266, M. L. VI. 8, Rb. 1316 i gl. L. III. S. 120, jfr. Dipl. Norv. III. 122), hvor der foruden de 3 árofar, der bevidnede Slægtskabet, maatte føres 3 andre, som sandede hines Prov. Ligesaa naar der skulde
- ↑ Ef lærðr maðr rœgir biskup fyrir konungi, þá skal hann festa fyrir sik settar-sœri af lærðum mønnum, ef hann má synja með løgum; sjálfr sé hann hinn sjaundi.
