Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 2.djvu/269

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Haulder eller, i Mangel deraf, de bedste Bønder, hverken Beslægtede eller Fiender af nogen af Parterne. De skulde opnævnes strax Eden var fæstet, Halvparten af Sagsøgeren, Halvparten af Sagvolderen. Af disse skulde Sagvolderen have 2, dertil 2 af sine nærmeste Frænder (nánasti niðr), og selv være den 5te. De øvrige 7 kunde være hvilkesomhelst frie og myndige Mænd, Sagvolderen kunde faa (fángaváttar). – Ved Settereden skulde paa samme Maade opnævnes 6 af Sagvolderens nærmeste Naboer, hvoraf han skulde have den ene; dertil en af sin nærmeste Slægt, og selv være den tredje; de øvrige 3 kunde være Fangevidner. Efter F. L. X. 32, B. R. 23, skulde derimod opnævnes 4 af Sagvolderens Naboer, hvoraf han skulde have de 2 og selv være den tredje, uden at der nævnes noget om Beslægtede, samt 3 Fangevidner; maaske har det første været Regelen for Landet, det sidste for Byen. – Gulatingsloven kjender ikke andet end Eden med Nævndervidne. Efter G. L. 132 og 133, jfr. 24 og 28, skulde saavel ved Tylfter- som ved Settereden opnævnes 12 af Sagvolderens nærmeste Naboer (sex menn á hvára hønd hánum); det siges ikke, hvem der skal foretage Opnævnelsen; men antagelig skulde, ligesom i Frostatingslagen, Sagsøgeren og Sagvolderen hver nævne det halve Antal. Af disse skulde Sagvolderen til Tylftered saavelsom til Settered for Tyveri og Mordbrand have 2, og til alle andre Settereder 1; dertil ved Tylftered 2 og ved Settered 1 af sin nærmeste Slægt samt sig selv; de øvrige kunde være Fangevidner. Ved den skjærpede Settered, Grimueden, der alene nævnes i G. L. 134, skulde der opnævnes 3 jævnrettes Naboer paa hver Side af Sagvolderen, hvilke han samtlige skulde have, og selv være den syvende. Om Opnævnelsen til den i F. L. XV. 8 omtalte Femtered siges intet; men da den anvendes i et Tilfælde, hvor Lovene ellers brugte Lyrittered, har den rimeligvis været aflagt af den Sigtede med 4 Fangevidner, jfr. G. L. 255, F. L. XV. 16. – Om Lyrittereden bestemmer alene G. L. 135, at den skulde aflægges af Sagvolderen med en hverken beslægtet eller besvogret Jævnrettesmand og et Fangevidne. Frostatingsloven indeholder intet herom; men det er antageligt, at begge Mededsmænd i