Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 2.djvu/262

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Adgang til at afsone sin Forbrydelse med Bøder, Høvdingen paa 40 Mark og de øvrige Deltagere paa 3 Mark, er ogsaa Fralæggelseseden givet en tilsvarende Formildelse, saa at der, ligesom for det almindelige Boran, alene fordres af Høvdingen Settered og af de øvrige Deltagere Lyrittered (G. L. 133, F. L. IV. 62 og V. 14, jfr. XV. 10). Maaske var det i dette Tilfælde, den i G. L. 134 omhandlede skjærpede Settered, grímu-eiðr kom til Anvendelse; F. L. IV. 62 kalder ogsaa Røverne grímumenn. – Ifølge M. L. IV. 25 skulde ogsaa Tylftered anvendes, hvor Nogen var sigtet for at have beligget Andenmands Kone. Denne uregelmæssige Bestemmelse gjenfindes i Hkb. 38; men maa her være af sednere Oprindelse, ti Kilden, F. L. V. 25 (N. gl. L. II. S. 508), har Lyrittered, som netop er den lovbestemte Ed for Hor. F. L. III. 5, B. R. 67. Sandsynligvis staar Bestemmelsen i Hkb. og M. L. i Forbindelse med Magnus Erlingssøns Rb. 1164 (G. L. 32; F. L. V. 44 fgg.), og Forudsætningen har da vistnok været, at Vold eller Bortførelse har fundet Sted. – Settered foreskrives i alle Lovene for Tyveri saavelsom for Hævn, øvet for Tyves Aflivelse (G. L. 178), skjønt det var Ubødesag. Endvidere efter G. L. 133, jfr. 98 for Mordbrand, uagtet ogsaa dette var Ubødesag; F. L. XV. 2 og 12 foreskriver derimod Tylftered for Ildspaasættelse paa Vaaningshus, men Settered for Ildspaasættelse paa afsides Udhuse; M. L. VII. 28 foreskriver Tylftered for al forsætlig Ildspaasættelse paa anden Mands Bygning. Dette tyder hen paa, at Mordbrand oprindelig alene har medført simpel Utlegd, – hvad ogsaa Sagaerne synes at bekræfte, – og at Ansvaret først sednere efterhaanden er blevet skjærpet. – For Spildeværk, d. e. forsætlig Ødelæggelse af anden Mands Ting, til ½ vejet eller 1 tællet Marks Værd, som Gjerningsmanden ikke strax vedgaar, foreskriver alle Lovene Settered, uagtet Gjerningen alene medførte Bøder (G. L. 96; F. L. V. 21 og XV. 11; M. L. VIII. 27, B. L. 20, jfr. B. R. 30, 85 og 117); oprindelig havde Gjerningen nemlig medført Fredløshed. Paa samme Maade foreskriver G. L. 137 og 138 endnu Settered for ærekrænkende Beskyldninger og grove Forhaanelser (róg, níð, ýki og fjølmæli); uagtet ogsaa her Fredløsheden forlængst