et Drab var lyst, og efter F. L. IV. 24 eet Vidne i Forbindelse med den Saaredes Sigtelse tilstrækkeligt Bevis mod Gjerningsmanden; efter B. R. 169 var eet Vidne tilstrækkeligt Bevis om Skibsbefragtning, naar dette enten havde seet, at Fæstepenge blev erlagte, eller at Befragteren bragte sit Tjæld eller sin Føring ombord. Ifølge B. K. R. (II) 13 var endog et treaarsgammelt Barns Vidnesbyrd tilstrækkeligt Bevis for Voldtægt, naar Kvinden havde beklaget sig over den lidte Medfart for de første Folk, hun mødte, og skudt disse til Vidne derpaa; paa den anden Side tabte efter B. R. 46 og 96 Kvinden, naar hun ikke havde klaget samme Dag, endog Retten til at føre (de tilfældigvis) tilstedeværende Vidner, men maatte lade det komme an paa Settered af den Sigtede Efter E. K. R. 11 var, i Tilfælde af Forsømmelse af Korsbyrd, dens Vidnesbyrd, som havde frembaaret Korset, tilstrækkeligt Bevis mod den, som havde forsømt at bringe det videre Og efter F. L. XIV. 2., M. L. VI. 17. og VII. 26 var eet Godtroenhedsvidne om Jorddrottens Død tilstrækkeligt lige over for Ombudsmanden, som nægtede at aftræde Ombudet til hans Arving. Bekjendt er derhos Sven Knutssøns Anordning (Heimskr. Ol. s. Helga Kap. 253), at een dansk Mands Vidnesbyrd skulde være fuldt Bevis mod Nordmænd. – Omvendt krævedes der i Odelssager til Bevis om Odelsbyrd 3 Vidner, hvis Prov derhos skulde bekræftes af andre (G. L. 266; M. L. VI. 8, jfr. Rb. 1316).
Nær Beslægtede eller Besvogrede var udelukkede fra Vidnesbyrd med en Mand, med mindre Vidnet stod i lige nært Forhold til begge Parter. M. L. sætter Grænsen ved 4de Grad Slægt eller Svogerskab (fermenningar). – Da Fuldmyndigheden saavelsom den fulde personlige Ret og Ansvarlighed efter de ældste Love allerede indtraadte ved det 15de Aar, blev dette Alderstrin ogsaa Grænsen for Vidnedygtigheden (G. L. 190; F. L. IV. 34 og 36, IX. 23 fgg.). Da imidlertid Umyndighedstiden ved M. L. V. 22, jfr. 2, B. L. 20 var bleven forlænget til det 20de Aar, blev det ved Rb. 1280 Art. 9 bestemt, at saavel Vidnedygtighed som fuld Ret og Ansvarlighed fremdeles skulde indtræde allerede ved det 15de Aar (se ovf. I. S. 82). – Om Overfald paa Bonden
