sætter de sædvanlige 3 Ørers Bod, sætter F. L. IV. 7 og 15, jfr. M. L. IV. 11, hvor Nogen, som i Mandhelg-Sager er skudt til Vidne, nægter at afgive Forklaring, en Bod af 3 Mark, halvt til Kongen og halvt til Sagsøgeren, samt Tabet af personlig Ret og Evne til for Fremtiden enten selv at aflægge Vidnesbyrd eller nyde godt af Andres Vidnesbyrd, altsaa samme Straf som for urigtig Forklaring (jfr. G. L. 60; F. L. XIII 25), – og denne Bod kan uden noget Hjemstevne strax idømmes paa Femtertinget og umiddelbart inddrives. – Ifølge F. L. X. 3 havde den, der skulde møde til Tinge som Hjemstevne-, Tingstevne- eller Kvada-Vidne, Ret til, hvis der paaførtes ham Sag om hans Jord, og Femterstevnet kom i Kollision med den Dag, da han skulde møde paa Tinget som Vidne at kræve Aaværksagen enten foretagen Dagen før, eller udsat til den følgende Dag (jfr. XIII. 25). Ligesaa gik Møde ved Ørvartinget, hvis nærmeste Hensigt var at samle Vidnesbyrd, ikke alene foran almindelige Tingmøder (sóknar-þing), men befriede endog for Møde ved Vaabenting.
Alle Lovene anviser den Udvej, hvor et Vidne ikke kunde møde, at det afgav sin Forklaring for 2 tilkaldte Mænd, hvilke da under sin Ed havde at fremføre dets Prov for Tinget (bóka søgu hans á þingi), G. L. 59; F. L. IV. 5, jfr. XII. 1[1]; B. R. 106; M. L. IV. 10 og VIII. 2, B. L. resp. 11 og 3. Efter Frostatingsloven synes dette at have været saa at forstaa, at der maatte være 2 Vidner for hver af de udeblivende, altsaa tilsammen 4. – Vidnets Adgang til at aflægge sit Vidnesbyrd paa denne Maade var efter de ældste Love ikke afhængig af, at nogen gyldig Forfaldsgrund var tilstede; men den nye Lov indskrænkede, idet den gjorde Vidnepligten almindelig, ogsaa Vidnets Adgang til at lade sit Prov fremføre ved Andre til det Tilfælde, at vidnet formedelst lovlig Forhindring ikke selv kan møde.
Noget særskilt Kald og Varsel til Vidnerne synes at maatte have været mindre nødvendigt, da den Part, som skulde
- ↑ Þá skal hann vitni til hafa tveggja manna þeirra, er við skeyting váru, eða þeirra fjøgurra, er við þeirra tveggja vitni hafa at løgum tekit.
