dens Natteophold (G. L. 156, F. L. IV. 7, M. L. IV. 11); vidner om Beskaffenheden af Legemsfornærmelse (G. L. 184 og 185, F. L. IV. 12, jfr. B. R. 41. hvor „Lægens Vidnesbyrd“ er sat istedet); vidner paa ulovligt Aavirke (G. L. 91, F. L. XIII. 11); Vidner paa Ran (G. L. 143, B. R. 44); vidner paa den fødende Kvindes Udlæggelse af Barnefader (B. K. R. (II) 14); vidner om Hor (F.L. III. 5, B. R. 67), jfr. B. K. R. (II) 13, der paalægger den voldtagne Kvinde at klage for de første Mænd, hun træffer, og skyde disse til Vidne, hvilket havde den Virkning, at hendes Sigtelse, om ogsaa blot støttet af et Barns Forklaring, dannede fuldt Bevis; medens omvendt Undladelsen af strax at klage medførte, at hun ikke engang kunde kræve den sigtede paa Ed.
Endelig fordres der stadig, at ethvert af de til et Søgsmaals Anlæg hørende processuelle Skridt, saavelsom Sagens Udfald paa ethvert Stadium af Rettergangen, maa være bekræftet af dertil særlig tilkaldte Vidner, og disses Fremstillelse foreskrives altid som en nødvendig Form, naar Sagen sednere bringes for Tinget. Saaledes foreskrives Vidners Tilkaldelse ved Udsigelsen i Løsningssager (forsagnar-vitni), ved Hjemstevning, Tingstevning, Kvada og Krav (G. L. 35. 37, 59, 265 fgg.; F. L. X. 2, 3, 4, 6, 7, 11, 12, 13, 17; M. L. I. 4, VI. 8, VIII. 2, 3 o. fl.); ved Taksætning og Takførsel (F. L. III. 20 og X. 26; B. R. 98; B. L. VII. 25); ved Edsaflæggelse (G. L. 136; F. L. IV. 8); ved Opskjæring af Pil efter Drab eller Legemsbeskadigelse (G. L. 51, Hkb. 31): ved Paaanke til overordnet Ting (þingskot, G. L. 266). – Derhos synes de udenfor Skilledomsmændenes Kreds staaende Tilhørere (valenkunnir menn, er standa utan við dóm, heyringjar, heyrenðr, dómsstaurar, G. L. 35, 266, 269; F. X. 15 og XII. 8, jfr. Dipl. Norv. II. 4) at have været betragtede som et Slags officielle Vitterlighedsvidner ved Forhandlingerne, der, hvis Sagen sednere henskjødes til Tinget, skulde følge med og bekræfte det Passerede. Vidnerne erstattede i disse Tilfælde paa en Maade Retsprotokoller, hvorfor de i Regelen heller ikke kunde mødes med Modvidner.
I samtlige her anførte Tilfælde optræder Vidnerne selv som Deltagere i Retsforholdet ved dets Tilblivelse, og Beviset
