Det fremgaar af det Udviklede, at den første Plads blandt Bevismidlerne maa tilkomme Vidnebeviset (vitni, vitnisburðr, váttorð, vætti, váttar); skjønt det under Rettergangen spillede en mindre væsenlig Rolle end Partseden; hvorimod det havde sin fornemste Anvendelse blandt de Momenter, der ledsagede selve Retsforholdets Stiftelse, og gav Forpligtelsesgrunden dens notoriske Karakter (jfr. I. S. 190 fgg.). Ved kontraktmæssige Retsforhold foreskriver Lovene Afslutning i Vidners Overvær med den Virkning, at Iagttagelsen af denne Form dels gjorde yderligere Bevis for den stiftede Ret overflødigt, dels endog udelukkede al videre Tvist herom, se i Almindelighed G. L. 36, 40; F. L. I. 2, IX. 22, X. 19–21 og 28; B. R. 110, 157 og 159; M. L. I. 4, VIII. 4 og 11. B. L. ibid., – og i de særskilte Anvendelser G. L. 45, 47, 277; F. L. XIV.2; M. L. VI. 17, VIII. 2 og 8 (om Befuldmægtigelse); . – G. L. 50, jfr. 144; F. L. IX. 28; M. L. VIII. 20 (om Pantsættelse); – G. L. 51; F. L. XI. 8; M. L. V. 1 og 4 (om Fastsættelsen af Ægtefolks Formuesforhold); – G. L. 123; M. L. V. 18 (om Arvskifte); – F. L. IX. 4 (om Testamenter); – G. L. 119; F. L. IX. 23 (ved Værgens Modtagelse af den Umyndiges Gods); – G. L. 59, 116; M. L. V. 14 og VIII. 2 (ved Gjælds Betaling); – G. L. 55. M. L. VIII. 21 (ved Fordringers Overdragelse); – G. L. 32, 70; F. L. V. 10; M. L. I. 8 (ved lovligt Tilbud); – F. L. V. 9, jfr. IV. 38 (ved Forlig); – G. L. 78 og 79; F. L. XIII. 1; M. L. VII. 1 (ved Jordlejekontrakters Oprettelse, Lejejordens Besiddelsestagelse og Landskyldens Betaling); – G. L. 279 og 286; F. L. X. 28, XII. 1 og XIV. 2, jfr. M. L. VIII. 11 B. L. 17 (ved Salg af Jord med eller uden Gjenkjøbsret); – B. R. 167 og 169, jfr B. L. IX. 1 (ved Skibsbefragtning) o. fl.
Ved Fornærmelser, saavelsom i andre Retsforhold, hvor der ikke var Adgang til forud at sikre sig Beviset, hvor det forpligtende Faktum ikke er foregaaet i Overvær af en
