Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 2.djvu/234

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

brister, skal han, som sædvanligt ved Vægring af at betale vitterlig Gjæld, betale dobbelt; hvorimod, hvis Sagsøgerens Vidnesbyrd brister, Sagvolderen skal aflægge Benægtelsesed „for det dobbelte Beløb“. Ligesaa bestemmer M. L. V. 1, at, hvor der opstaar Tvist om Ægtefællers Formuesforhold, er det Fæstemanden, der har at fore Beviset for Hjemmegiftens, og Giftningsmanden, der har at bevise Tilgavens Størrelse, begge paa samme Maade, ved Vidner.

Men Regelen fordunkles i Anvendelsen for nogen Del ved den anden Grundsætning: at begge Parters Opgave i Rettergangen er at vinde Almenhedens Tro paa deres Ret, og at Bevisførelsen saaledes oprindelig ikke, som nu, gaar ud paa at godtgjøre Paastandens Sandhed, men dens notoriske Rigtighed. Jævnsides med Sagsøgerens Sigtelse gaar Sagvolderens Befrielse. – Heraf var for det første Følgen, at Sagsøgeren, hvis Retsforholdet ikke allerede ved sin Stiftelse var notorisk, saagodtsom var afskaaret fra alle andre Bevismidler end Sagvolderens egen Tilstaaelse, idet Vidnesbyrd om tilfældig Erfaring havde en meget indskrænket Anvendelse; hvorimod Sagvolderens Ret til at befrie sig for Sigtelsen indtraadte. Dernæst at heller ikke Sagvolderen kunde indskrænke sig til det blotte Nej; han maatte idetmindste godtgjøre, at Troen paa hans Frihed eller Uskyldighed deltes af andre gode Mænd i Kredsen. Ogsaa til at vinde Frifindelse maatte der saaledes tilveiebringes en, skjønt ringere Grad af Notorietet. – Kun ved visse Søgsmaal, til hvis Anlæg der ikke antoges at kunne være nogen naturlig Opfordring, var Sagvolderens Pligt til at aflægge Benægtelsesed afhængig af, at Sagsøgeren havde frembragt nogen Formodning for sin Sigtelse, saaledes navnlig ved ærekrænkende Beskyldninger og Anklage for Forbrydelser, hvorved man ikke selv var fornærmet – Omvendt kunde den Omstændighed, at Sagsøgeren havde fremført stærke Indicier mod den Sigtede, stundum fremkalde skjærpede Fordringer til Nægtelsens Bestyrkelse, og i visse Sager endog bevirke, at Bevisbyrden vendes ganske om.

De her udviklede Grundsætninger har allerede i de ældste Love, saadanne som vi nu besidder dem, tabt meget af sin