Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 2.djvu/225

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

ikke en særskilt Virksomhed af mere fremtrædende Art, som særlig opnævnte Domsmænd i grove Misgjerningssager eller som Skjøns- eller Taxationsmænd, giver deres Deltagelse en betydningsfuldere Karakter. Dette viser sig allerede i de ældste bevarede Retsprotokoller: overalt stevnes Sorenskriveren til i Forening med Lagretsmændene at forsvare de paaankede Domme; han bliver ligesaavel som de ilagt Bøder og Kost og Tæring i Udeblivelsestilfælde og, hvor Dommen bliver underkjendt, Ansvar lige med dem. I en Sag for Oslo Lagting 18 Oktbr. 1609 erklærer Sorenskriveren udtrykkelig for Retten, „at han bestaar sin Dom med Bønderne som en Meddommer udi den Sag“. – Alligevel overholdes det dog som oftest i Formen, at Lagretsmændene betegnes som de egentlige Dommere og som selv betjenende Retten; Dommen udstedes i Lagrettens Navn „med Tingskriverens Forsegling til Vitterlighed“. Heller ikke sees Bygdetinget at være inkompetent i Sager mod Sorenskriveren, lige saa lidt som der sees at være beskikket nogen Sætteskriver; da det dog ikke er rimeligt, at den anklagede skriver selv kan have betjent Retten, maa det antages, at Lagretsmændene i saadant Tilfælde har maattet hjælpe sig alene, jfr. Dom af Oslo Lagting 12 Oktbr. 1609, hvor en Sag, i hvilken Lagmanden selv var Part, paakjendes af Lagtinget, uden at nogen Sættelagmand beskikkes. Fr. 24 Oktbr. 1634 § 5, gjentagen i Reces 1643, 3–22, betegner Sorenskriverens overlegne Stilling paa Bygdetinget endnu bestemtere, idet der foreskrives, at, naar Bygdetingets Dom indankes for Lagmanden, skal Sorenskriveren møde for denne paa Lagretsmændenes Vegne tilligemed 1 eller 2 af disse, og naar nogen Dom, som Sorenskriveren har underskrevet og beseglet, magtesløs kjendes, „skal Sorenskriveren alene svare til den Forurettedes Kost og Tæring og udgive fulde Bøder efter Loven; men Lagretsmændene, som med Skriveren Dommen forseglet have, skal ikkun ilægges halve Bøder i det højeste, og iblandt ogsaa ganske forskaanes“. Hvorvel Lagretsmændene her endnu betegnes som delagtige med Sorenskriveren i Dommen, ansees deres Deltagelse dog som underordnet (jfr. Ugebl. f. Lovk. IV. S. 264, Note). Ganske udelukkede fra Stemme ved Dommen, saaledes som