Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 2.djvu/220

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Retskraft at modtage Vidnesbyrd og udfærdige Provsbreve, jfr. Rb. 17 Juni 1308 Art. 7 og 8, se og Rb. 29 Maj 1303, der taler om dem, der „fyrirnemast at koma til løgmanns eða løgþingis eða annarra réttara, eptir því sem þeim verðr løgliga stefnt, ok þrjótzkast at gera rétt eptir løgmanns órskurði. Paa den anden Side træffes hyppig Forbud mod, at Sysselmændene eller deres Fogeder undertrykker Retten ved at tillade Nogen ikke at møde efter lovlig stevning, Rb. 23 April 1293 Art. 2, 22 Juli 1297 – 2 April 1298 Art. 12, 11 Oktbr. 1303[1], og 22 Febr. 1358 (Dipl. Norv. VI. 238). – Ifølge Rb. 17 Juni 1308 Art. 9 var det Sysselmandens Pligt at føre og aarlig til Kongen indsende Fortegnelse over de i hans Syssel forefaldne Drabssager, og efter Art. 11 at føre Protokol over alle Domme og Lagmands-Orskurd. – En mærkelig Forskrift indeholder M. L. VIII 10, der forbyder Sysselmanden at indlade sig paa at bedømme, om Varer er forfalskede, for at han ej skal mistænkes for Partiskhed.

I det 15de Aarh. og sednere finder man jævnlig de kongelige Befalingsmænd deltage i Tingenes Forhandlinger, og de nævnes stadig som deltagende i Dommen, men aldrig selv paakjendende nogen Sag. Dette indskjærper ofte navnlig Hovedlenenes Befalingsmænd; saaledes i Axel Gyldenstjernes Lensbrev 1588, hvor det heder, at Kongen vel kan lide, at han og Andre sidder i Retten med Lagmændene; „dog om de vil besegle nogen Dom med Lagmanden, da skal de besegle næst efter og ikke foran Lagmanden“; se og Fr. 15 Marts 1633 Art. 1, hvor Befalingsmændene alvorlig formues til personlig at besøge saavel Lagtingene som de øvrige Tinge, „paa det at saadant Sted og Retten desbedre maa holdes i den tilbørlige Respekt, og Enhver forsvares i det, som Ret er“.

  1. Rb. 23 April 1293, 2: Þat fyrirbjóðum vér, at sýslumenn eða aðrir rétterar eða lénsmenn dirfist þess at lofa nøkkurum manni heima at sitja, sem til laga verðr stefndr, svá at sá fái ei rétt sinn, er kæri á. – Rb. 11 Oktbr. 1303: Skulu þeir, sem stefndir eru løgliga, ok leyfit taka af sýslumennum eða þeirra lénsmønnum til heimsetn, slíku fyrir svara, sem áðr er mælt, bæði oss ok þeim, sem stefndi.