Lensmænd og Lagmænd i Oslo St. Pauli Dag og i Bergen St Olafs Dag“, – kun taler om ét almindeligt Lagting om Aaret i Oslo, nemlig St. Pauli Dag, sees det dog, at ogsaa det andet Ting ved St. Hansdag vedblev, se saaledes Kgbr. 5 (30) Marts 1592. I Modsætning til disse Overlagting, der i Kongebrevene snart kaldes ligefrem „Retterting“, snart „almindelige Lagting“, benævnes de ældre Lagting for hvert Lagsogn „menige Lagting“, se saaledes Reces 1568 Art. 3: at de menige Lagting skal holdes paa de Tider af Aaret, som gammelt har været, og Lagmanden raade for, hvorlænge Lagtinget skal holdes, og naar Lagmændene drage saa udi deres Lagmandsdømme at hjælpe hver Mand til Lov og Ret (jfr. Rb. 17 Juni 1308 Art. 11), skal de have fri Befordring; ingen Befalingsmand skal tvinge Lagmanden til at dømme anderledes, end Loven formelder; „dersom dette sker, da skal Lagmanden maa sætte den Sag inden for Kongen og hans Naades Raad eller for Norges Riges Kansler“. – Statholderen paalægges altid at indfinde sig ved disse Overlagting, saaledes Paal Huitfeldts Lensbrev af 10 Maj 1572 (jfr. Kgbr. 12 Maj 1575, hvorved han fritoges for at deltage i Overlagtinget i Bergen), Ludvig Munks Lensbrev af 9 Juli 1577 Art. 2 samt Axel Gyldenstjernes Instrux af 5 og Lensbrev af 14 Juli 1588, jfr. hans fornyede Lensbrev af 12 April 1597 og Jørgen Friis’s Lensbrev af 5 April 1601. – Man finder iøvrigt, at Lagmændene har fundet sig besværede ved saaledes at maatte indfinde sig ved disse Overlagting, ved Siden af at bestyre Retten i sine egne Lagsogn, hvorfor det alvorligt indskjærpes dem ved Kgbr. 29 Septbr. 1584.
Den almindelige Uskik at vise de vanskeligere Sager fra sig til højere Dommere gjentog sig ogsaa ved Lagtingene, se saaledes Dipl. Norv. VI. 501 (af 1446), hvor Tønsberg Lagmand henviser en Tvist om Gyldigheden af et Ejendomsalg „paa Grund af Sagens Dunkelhed, og fordi den angik Adelsmænd“, til Rigsraadets Paakjendelse. – Allerede Recessen 1557 forbød Lagmændene at henvise andre end de betydeligste Sager til Overlagtinget, og ved Axel Gyldenstjernes Lensbrev af 1588 paalægges det ham at lade enhver Lagmand i sit eget Lagdømme først dømme i Sagerne; med mindre
